Spring til indhold

Nyt fra biblioteket uge 50

Vordingborg Bibliotekerne har tilbud til alle. Bliv inspireret her.

Ugens Anmelder er Merete Stockfleth

Hun anmelder ”Saltstien” af Raynor Winn, som er en selvbiografisk fortælling om et ægtepars vandringer på Saltstien, en barsk kyststi på over 1000 km i det sydvestlige England.

Raynor og hendes mand Moth får vendt op og ned på deres liv, da de mister alt hvad de ejer ved en retssag, og samtidig får Moth konstateret en ondartet form for Parkinsons sygdom.

Impulsivt beslutter de at vandre den tusind kilometer lange South West Coast Path langs kysten i det sydvestlige England, med alt hvad de ejer i deres rygsække, i håbet om at finde svarene på deres problemer.

Bogen giver et samfundskritisk billede af et land i forfald, som ikke formår at hjælpe sine borgere, men sætter også gang i tanker om, hvad der egentlig er det væsentlige her i livet.

Du kan læse Meretes anmeldelse af romanen i sin fulde form på www.vorbib.dk og på Vordingborg Bibliotekernes Facebookside.

Vi vil rigtig gerne have din anmeldelse også, så har du lyst til at være Ugens Anmelder, så skriv til biblioteket@vordingborg.dk  

 

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår med lidt ændrede åbningstider

Vordingborg Bibliotek lukket for betjening 24.-26. december samt 31. december - 1. januar.

Møn- og Præstø Bibliotek & Borgerservice holder lukket for betjening 24. december - 1. januar.

Lundby Bibliotek holder lukket for betjening 24. december - 1. januar.

Der er åbent for selvbetjening alle dage kl. 7-23.

Den 24. samt 31. december dog kun selvbetjening i tidsrummet kl. 7-16.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!