Spring til indhold

Rådhusparken i Vordingborg

  • Dufthaven i Rådhusparken er etableret i 2001 for at tilføre et nyt element til Rådhusparken. Om sommeren er der mange dejlige duftindtryk og smukke blomster.
  • Havens plan er en oval gennemskåret af gangarealet øst-vest og med runde bede i to cirkler mod nord og syd i haverummet. Gulvet i haverummet er en rød klinkebelægning.
  • Væggen om rummet er en klippet buksbomhæk. Langs væggen står bænke, så man kan sidde helt tæt på planterne og nyde duftene.

 

Planterne i haven

I dufthaven indenfor den ovale hæk er plantet forskellige duftende stauder og buske med bunddække med forskellige farver. Der er Perowska (som ikke har et dansk navn), duftsnebolle (Viburnum x Burkwoodii) med stor konval under, stauden kæmpeslør (Crambe cordifolia) og tre forskellige roser, tre forskellige phlox samt sommerfuglebusk med iris under. Ind imellem plantes andre duftplanter.

Et besøg værd

  • Haven er et besøg værd. Om vinteren for at se frøstandene på stauderne. Om sommeren for at dufte og se alle blomsterne. Her er fred og ro og mulighed for at komme helt tæt på blomsterne.
  • Der er også etableret en naturlegeplads i Rådhusparken.