VI HAR FÅET NY RABATORDNING:
Nu får du den 3. overnatning gratis, som du frit kan benytte i en af vores otte havne, hvis du bliver mere end to dage i vores havne - det behøver ikke være i samme havn, så tjek vores havne ud, der er til mange dages oplevelser i de sydsjællandske farvende!
Når du planlægger din sejler ferie, så må du ikke snyde dig selv for et besøg, i en af vores lystbådehavne på Sydsjælland. Det Sydsjællandske øhav byder på kystnær sejllads lige midt i danmarkshistorien, med hyggelige havnemiljøer, idylliske købstæder og meget mere.
Vi har otte lystbådehavne (Bogø Havn, Kalvehave Havn, Hårbølle Havn, Klintholm Havn, Masnedsund Havn, Præstø Havn, Stege Havn, Vordingborg Nordhavn) Du kan gå ind på hver havns hjemmeside og se det hele lidt fra oven. Vi har nemlig lagt nye dronefilm ud. Nyd turen under punktet "besejling og ankomst"
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG.
Se vores nye magasin, som sætter fokus på livet ved vandet
Se kort beskrivelse af vores ni havne
Videre til Havnestrategi, Havneråd m.m.
Nyheder
Vi glæder os rigtig meget til, at se jer alle i 2023.
Vi åbner 2023 med en glædelig nyhed - Vi har nemlig fået ny rabatordning, så du nu får den 3. overnatning gratis, hvis du bliver to sammenhængende dage i en af vores 9 havne. Og det behøver ikke være samme havn. Så hop ind og se vores ni havne - Der er rigtig meget at opleve nær de fleste af vores havne i mange forskellige kategorier, så du kan sagtens planlægge en længere tur langs de sydsjællandske kyster.
Du får rabat for hver gang du har nuppet to overnatninger.
PRESSEMEDDELELSE - Besøg lystbådehavnene i Vordingborg Kommune og få den 3. overnatning gratis.
KAN DU BRUGE HAVNENS REDNINGSUDSTYR?
SE HVORDAN DU BRUGER HAVNENS REDNINGSUDSTYR
Hurtig indsats er afgørende og kan redde liv, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Brug 2 minutter på at se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” og bliv klogere på, hvordan du bruger redningshagen, redningskransen eller løfter en bevidstløs person op af vandet med den løse stige. Øv jer sammen på havnen og vær klar til at gribe ind, hvis uheldet er ude. Filmen er en del af projekt Sikker Havn, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er støttet af TrygFonden.
Møn Junior Rangers
Møn Junior Rangers er nu klar til, at give turisterne på Møn en endnu bedre gæsteoplevelse
Sommerferien banker på døren, det samme gør det store rykind af sommerturister på Møn, som i år kan se frem til en særlig gæsteoplevelse. Vordingborg Kommune har nemlig valgt, at udvide Møn Ranger succesen fra 2021 med et hold junior rangers.
17 unge mellem 13 og 17 år er nu klar til at hjælpe med, at give turisterne på Møn en særlig gæsteoplevelse, når de mandag den 26. juni 2022 ifører sig Møn Junior Ranger uniformen. De nye Møn Junior Rangers skal blandt andet uddele ”gæsteposer” til gæstesejlerne, svare på spørgsmål fra sejlerne, oplyse gæsterne om oplevelser og seværdigheder og give gode gæsteoplevelser til de mange besøgende på Møn.
”Om sommeren har vi rigtig mange turister i hele Vordingborg Kommune - særligt på Møn. Dem vil vi gerne give en god oplevelse og sørge for, at de opdager de mange unikke oplevelser, vi har i vores område.
Vores havne er ofte samlingssteder om sommeren. I Klintholm Havn, som er vores helt store ”indgang” for sejlere, kommer der cirka 10.000 gæstesejlere om året. I Stege Havn er der både mange sejlende, autocampister og landturister. Derfor kommer vores Møn Junior Rangers til at have base i de to havne, og muligvis nogle dage om ugen på Bogø Havn. Det skal sikre, at de mange cykelturister på de nationale og internationale cykelruter får en god gæsteoplevelse” siger Anders J. Andersen, Formand for Udvalget for Klima & Teknik.
Vordingborg Kommune, har i samarbejde med House Of Møn og SydkystDanmark, udviklet og gjort idè til virkelighed, i forbindelse med tilblivelsen af Møn Junior Rangers. En af hensigterne med projektet er, at involvere, undervise og på sigt uddanne unge mellem 13 og 17 år i, hvordan det er at bo i et område stærkt båret af turisme. Hvordan udøver man godt værtsskab, hvilke jobmuligheder er der, er der mulighed for iværksætteri og meget mere.
”Vi kan se i undersøgelser, at unge generelt klarer sig bedre gennem ungdomsårene, hvis de har et fristidsjob. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi endnu engang på tværs i Vordingborg Kommune er lykkedes med, at skabe og understøtte et godt ungeliv, mens vi hjælper nogle andre områder med at løfte en arbejdsopgave. Det er ikke længe siden, at Coop Crew blev lanceret, ligesom vi har flere andre fritidsjobinitiativer i gang - både på Vordingborg Kommunes egne arbejdspladser, men også sammen med vores erhvervsliv.
Møn Junior Rangers er et spændende koncept, hvor vi forhåbentligt kan være med til, at skabe interesse hos en ny generation indenfor turismefaget” siger Else Marie Langballe Sørensen, Formand for Udvalget for Børn og Familie.
I 2021 blev Møn Rangers konceptet lanceret. Der blev ansat fire voksne rangers, som var med til at give gæsterne på Møn råd, vejledning og kendskab til de mange tilbud i området. En stor del af Møn Rangernes arbejde er, at hjælpe turisterne med at færdes fornuftigt i naturen, som har holdt hårdt for under coronapandemien, hvor mange har fået øjnene op for naturens mange glæder.
Møn Rangerne vil igen være at finde på hele Møn i sommeren 2022, hvor Møn Junior Rangers primært vil være at finde på lystbådehavnene, hvor de skal understøtte den gode gæsteoplevelse, med blandt andet uddeling af spændende ”gæsteposer”.
Bogø Havn
- Bogø Havn ligger i Grønsund med smuk udsigt til Farøbroen.
- Fra havnen sejler Færgen Ida til Stubbekøbing – en hyggelig lille sejltur på 12 minutter med udsigt til Farøbroen og Storstrømsbroen. Turen går til den hyggelige havn i Stubbekøbing på Nordfalster.
- Hvis du vil mærke byens puls, så skal du besøge en af vores tre hyggelige købstæder, Præstø, Stege eller Vordingborg.
- Læs mere på Bogø Havns hjemmeside.
Hårbølle Havn
- Hårbølle Havn er en lille charmerende havn på Vestmøn.
- Hårbølle Havn byder på en lækker sandstrand med rig mulighed for leg, badning og afslapning.
- Området er også kendt som et paradis for lystfiskere.
- I Hårbølle kan du også opleve gallerier, pottemager og glaskunst.
- Læs mere på Hårbølle Havns hjemmeside.
Kalvehave Havn
- Turen ind til Kalvehave Havn er i sig selv noget særligt.
- Kalvehave Havn ligger lige under en af Danmarks smukkeste broer, nemlig Mønbroen, Dronning Alexandrines bro.
- Kalvehaven Havn er havnen hvor du kommer ned i gear, og virkelig mærker roen, imens du kan nyde udsigten til Ulvsund.
- Hvis du vil mærke byens puls, så skal du besøge en af vores tre hyggelige købstæder, Præstø, Stege eller Vordingborg.
- I sommermånederne fungerer den hyggelige gamle færge "Færgen Møn", som en “sejlende cykelsti” mellem Kalvehave og Stege Havn.
- Læs mere på Kalvehave Havns hjemmeside.
Klintholm Havn
- Klintholm Havn er en stor lystbådehavn med et helt fantastisk havnemiljø Det er en aktiv havn med masser af liv på caféerne og restauranterne.
- Der er vilde natur oplevelser i få kilometers afstand. Du må ikke snyde dig selv, for den helt unikke oplevelse det er, at sejle forbi Møns klint.
- På begge sider af havnen ligger der rigtig gode og smukke badestrande.
- Klintholm er et storslået sted for trollingfiskeri. Vi har rigtig mange trollingfiskere, der sejler ud fra Klintholm Havn og fisker laks i Nordeuropas bedste fiskefarvand.
- Klintholm er også en erhvervs og velfungerende fiskerihavn.
- Læs mere på Klintholm Havns hjemmeside.
Masnedsund Havn
- Masnedsund Havn ligger lige ud til Storstrømmen. Fra havnen er du i gå afstand til Danmarks Borgcenter, den hyggelige og aktive købstad Vordingborg, hvor der ofte er mulighed for en god oplevelse, at tage med retur som ferieminde.
- Havnen skaber med sin skønne lystfiskerkultur og de små rødmalede skure direkte på havnen en særlig rolig stemning.
- Havnen ligger i øvrigt lige op ad et rekreativt naturområde.
- Læs mere på Masnedsund Havns hjemmeside.
Præstø Havn
- Indsejlingen til Præstø Havn er helt unik og fantastisk.
- På havnen er der et stemningsfuldt miljø med fredede pakhuse og gode spisesteder.
- Når du går i land, er du få skridt fra et hyggeligt byliv.
- Læs mere på Præstø Havns hjemmeside.
Skåninge Bro Havn
- Om sommeren er Skåninge Bro havn øens samlingspunkt for store og små.
- Skåninge byder på afslapning i rolige omgivelser i naturlige omgivelser
- Læs mere på Skåninge Havns hjemmeside.
Stege Havn
- Når du ankommer til Stege Havn sejler du nærmest ind lige midt i den gamle konge by Stege.
- Havnen er en rummelig havn midt i byen med et aktivt havnemiljø og en meget aktiv købstad, hvor der afholdes mange arrangementer.
- Byen er rig på special butikker og cafeliv. Når du har udforsket Stege, så kan du besøge en af vores andre købstæder i Præstø og Vordingborg.
- Læs mere på Stege Havns hjemmeside.
Vordingborg Nordhavn
- Vordingborg Nordhavn er en idyllisk beliggende naturhavn, med en smuk udsigt til Farøbroerne og Danmarks Borgcenter med Gåsetårnet.
- Vordingborg er en gammel hyggelig købstad, der gennem hele sommeren byder på en masse kulturelle arrangementer. Der er gode shopping muligheder og byen er rig på cafeer og restauranter.
- Når du besøger Vordingborg Nordhavn er det en oplevelse for sig selv -Du ligger nærmest lige op ad Gåsetårnet med din båd.
- Læs mere på Vordingborg Nordhavns hjemmeside.