Spring til indhold

Naturvejledning

  • Der er gode muligheder for at tage på tur med en naturvejleder eller andre, der guider ture i det fri. Kommunens  naturvejledere tilbyder ture og aktiviteter til både børn, voksne, skoleelever, ældre og handicappede.
  • Se nedenfor, hvad de forskellige naturvejledere tilbyder og find offentlige guidede ture i det fri i nærheden af, hvor du bor. 
  • Lån grej og udstyr helt gratis til din oplevelse i det fri. Skriv til natur@vordingborg.dk for at høre nærmere.

Tag med på guidet tur i det fri

GÅTUR FOR ALLE

  • Har du lyst til at komme ud og gå, så har du mulighed for at komme med på en eller flere unikke naturture med naturvejlederen fra Sekretariat for Sundhed. Oplev naturen fra nye sider - året rundt - i godt socialt samvær med naturvejlederen som guide. Alle ture er gratis
  • Der er en tur hver onsdag - hver gang et nyt sted i kommunens unikke natur
  • Har du spørgsmål til turene, er du velkommen til at kontakte Susanne Rosenild på tlf. 40 99 44 82
  • Du kan også læse mere om turene her

Naturvejleder i Sundhed

  • I Sekretariat for Sundhed har vi ansat en naturvejleder, som skal medvirke til at fremme aktiviteter, hvor borgerne benytter naturen som en del af deres hverdag.
  • Den aktive brug af naturen har til formål at skabe en glæde og lyst til selv at holde sig i form både fysisk og psykisk. Det stille ophold i naturen kan give en følelse af positiv livskvalitet og ro i sindet for en stund.
  • Desuden videreformidler naturvejlederen sin viden om naturen som sundhedsfremmer til andre medarbejdere i kommunen.

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

  • Naturaktiviteter på patientkurserne. Det kan f.eks. være mountainbiketure, gåture, bålmad og afstresning.
  • Naturoplevelser for unge mødre og deres sundhedsplejerske - fx. viden om giftige og spiselige planter.
  • Formidlingsidéer om aktiviteter i naturen til skovhjælperne i Den Sociale Virksomhed i kommunen.
  • Inspiration om brug af naturen i hverdagen til medarbejdere fra kommunens psykiatri- og handicapområde.
  • Naturarrangementer med mad, musik og bål for flygtninge i kommunen.

KONTAKT NATURVEJLEDEREN

  • Kommunens vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger kan kontakte naturvejleder Susanne Rosenild på mail, hvis de har behov for at få faglig rådgivning og sparring til at bruge naturen i nærområdet samt rådgivning om pædagogiske og læringsmæssige aktiviteter med børnene.

Naturvejleder på Avnø Naturcenter

  • På Avnø Naturcenter er naturvejleder Tania Lundberg Lykkegaard ansat til at formidle natur for børn og unge i skole og dagtilbud, især fra Vordingborg og Næstved kommuner.
  • Naturvejledningen tager udgangspunkt i den skønne natur på Avnø og har altid et læringsmæssigt fokus ud over det sociale formål.
  • Stort køkken, store sovesale og et godt opholdsrum gør det let for lærere, pædagoger eller forældre at tage børnene med på lejrtur på Avnø.

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER

  • ”Avnø Klassik”. Udstyret med waders, baljer, spande og net går vi til kysten for at fange det, der lever på lavt vand i Avnø Fjord. Teleskopet er altid med, så vi også kan nyde synet af de spættede sæler, der yngler der.
  • Futuristisk Stjerneløb med GPS og walkie talkie med masser af spændende opgaver på de forskellige poster.
  • And og fasan – sammenlignende fysiologi. Vi undersøger, hvordan fjer, næb, fødder og vinger er tilpasset de omgivelser, fuglene lever i og den føde, de søger.
  • Personaledage med fokus på natur og samarbejde.
  • Kurser i naturformidling og/eller udeskole for lærere, pædagoger, dagplejere eller seminarieelever.

KONTAKT NATURVEJLEDEREN