Spring til indhold

Ny bevægelsespulje til børn og unge

Søg økonomisk støtte til aktiviteter for børn og unge i en ny bevægelsespulje.

Har du en god idé til, hvordan flere børn og unge kan få mere fællesskabsorienteret bevægelse i dagligdagen? Er der efterspørgsel på din idé? Så kan du nu søge økonomisk støtte til at prøve den af.

Partnerskabet Sammen om børn og unges sundhed og trivsel vil styrke trivsel og sundhed hos børn og unge i Vordingborg Kommune endnu mere. Blandt andet ved at understøtte at flere børn bevæger sig mere. Mange børn og unge bevæger sig nemlig for lidt, og det har en betydning for både deres trivsel og sundhed.

Foreninger, frivillige, virksomheder – og ikke mindst børn og unge selv – er helt afgørende for, at vi tænker nye tanker. Derfor har partnerskabet oprettet en bevægelsespulje, som netop skal hjælpe til, at endnu flere børn og unge sammen får mere bevægelse ind i hverdagen, og gerne på en sjov måde.

Måske har du en idé, du tror på og vil afprøve? Det kunne være, at:

  • Du har en idé til en ny aktivitet for børn og unge, der ikke bevæger sig så meget i hverdagen?
  • Du har en idé til, hvordan man får flere børn og unge til at komme til jeres nuværende fritidsaktivitet?
  • Du oplever et konkret ønske hos børn eller unge til en aktivitet, som du gerne vil tilbyde og afprøve?
  • Du kunne tænke dig at afprøve at kombinere en stillesiddende aktivitet (eksempelvis gaming eller kreative sysler) med bevægelse på en eller anden måde?
  • Du har en idé til, hvordan man får flere til at gå eller cykle sammen til hverdagens aktiviteter?
  • Du selv er ung og har en idé til noget eller oplever et behov, som du og kammeraterne kunne tænke jer at lave?
  • Du vil samarbejde med fx lokale virksomheder eller andre om at sponsorere sunde snacks – eller andet – i forbindelse med aktiviteten, så den bliver endnu mere attraktiv?

Eller noget helt andet?

Læs mere om bevægelsespuljen her, og send os en kort ansøgning.

Der er ansøgningsfrist 31. januar.