Spring til indhold

Borgerprojektfonden

Borgerprojektfonden, støtte til dansk–tyske samarbejder fra 2023-2029

Interreg Deutschland-Danmark finansierer fonden som i perioden 2023-2029 vil kunne bevilge over 28.600.000 kr. til borgernære dansk-tyske projekter og møder i Interreg-programområdet.

Fondens støttemidler er fordelt på tre puljer:

  • Borgerpuljen
  • Transportpuljen
  • Netværkspuljen 

Borgerpuljen

Borgerpuljen kan støtte dansk-tyske, borgernære projekter med et samlet projektbudget på max 745.000 kr. Der skal være en medfinansiering på minimum 10 procent. Ansøgninger over 186.250 kr. kan indsendes til to årlige ansøgningsfrister. Sagsbehandlingstiden er på ca. 6 uger. Ansøgninger med et støttebehov under 186.250 kr. kan indsendes løbende. Sagsbehandlingstiden er på ca. 3 uger.

Hvem kan søge

Organisationer, institutioner, foreninger og borgergrupper i programområdet kan søge om støtte gennem puljen. Mindst en partner fra dansk og en fra tysk side fra programområdet udvikler projektet i fællesskab og indsender ansøgningen.

Støttekriterier, ansøgnings- og budgetskema

Ansøgnings- og budgetskema samt alle relevante dokumenter skal sendes på mail til bfond@region.dk

Rådgivning: Aftales på mail bfond@region.dk

 

Transportpuljen

Transportpuljen støtter dansk-tyske møder mellem børn og unge op til 26 år, på tværs af grænsen eller børn og unges møde med nabolandets samfund, kultur, natur og sprog. Der kan søges om støtte til transport, fælles aktiviteter samt én overnatning. Der kan desuden søges støtte til udflugter til museer og øvrige kulturinstitutioner, til byvandringer, til formidling i naturen og til virksomhedsbesøg i nabolandet

Hvem kan søge: skoler, daginstitutioner, foreninger og andre institutioner.

Ansøgninger behandles løbende. Tilskuddet beregnes ved hjælp af standardsatser. Sagsbehandlingstid er ca. 3 uger.

Find vejledning samt ansøgningsskemaer på  Interreg - Deutchland - Danmark 

 

Netværkspuljen

Netværkspuljen støtter møder mellem voksne, hvis formålet er at opbygge nye netværk eller sammen at udvikle konkrete projekter. Mindst en dansk og en tysk partner fra programområdet udvikler projektet og indsender ansøgningen. Der kan søges om støtte til transport, overnatning og forplejning til mindre møder.

Hvem kan søge: Organisationer, institutioner, foreninger og borgergrupper i Interreg-programområdet kan søge om støtte gennem netværkspuljen.

Der kan ansøges løbende. Sagsbehandlingstiden er ca. 3 uger. Tilskuddet beregnes ved hjælp af standardsatser.

Find vejledning samt ansøgningsskemaer på  Interreg - Deutchland - Danmark 

Læs mere om puljerne på hjemmesiden: Interreg - Deutchland - Danmark