Spring til indhold

Få en erhvervsmentor - Gratis

Vil du introduceres for en person, som interesserer sig for dig, hjælper dig tættere på at opnå dine ønsker og som kan vise dig et inspirerende arbejdsliv?

Så kan en erhvervsmentor være noget for dig!

Hvad kan en erhvervsmentor hjælpe dig med?
En erhvervsmentor er en person fra erhvervslivet, som frivilligt og uden løn, gerne vil hjælpe unge mennesker med at opnå deres egne ønsker. En erhvervsmentor kan for eksempel:

  • Støtte dig i at lykkes med dine egne ønsker og mål,
  • Motivere dig til at overkomme udfordringer og styrke din selvtillid,
  • Hjælpe dig med at afklare dine interesser, styrker, kvaliteter og mål på kort og lang sigt (herunder uddannelse og job),
  • Være en relation du kan tale med,
  • Støtte dig i at prøve noget nyt og udvikle dit mod og dine kompetencer,
  • Inspirere dig og vise dig arbejdsmarkedet,
  • Introducere dig for sit netværk,
  • Give dig oplevelser

Den frivillige erhvervsmentorordning er sat i værk af Vordingborg kommune for at hjælpe unge mennesker tættere på uddannelse eller job.
Alle erhvervsmentorer er frivillige, som har erhvervserfaring på arbejdsmarkedet, og som stiller op i minimum 4 timer om måneden i minimum 4 måneder for at gøre en forskel i et ungt menneskes liv.