Spring til indhold

Sygeplejeklinik

Sygeplejeklinikkerne er for dig, der har brug for sygepleje, og som selv kan transportere dig hen til klinikken eventuelt med hjælp fra en pårørende, offentlig transport eller taxa.

I sygeplejeklinikken kan du blandt andet modtage behandling indenfor følgende områder:

  • Rådgivning omkring sygdom og forebyggelse
  • Vejledning og oplæring
  • Fjernelse af sting og agraffer
  • Dosering af medbragt medicin
  • Lægeordinerede indsprøjtninger
  • Behandling af sår
  • Blodtryks- og blodsukkermåling
  • Øjen- og øredrypning
  • Kompressionsbehandling
  • Måltagning til kompressionsstrømper
  • Vejledning omkring udskillelser
  • Skift og anlæggelse af blærekateter

Fordele ved at modtage sygepleje på sygeplejeklinikken

  • Du er ikke afhængig af at vente på sygeplejersken kommer hjem til dig, men kan booke tiden, så den passer ind i din hverdag
  • Du aftaler tiden fra gang til gang, så du ikke er afhængig af at skulle møde på faste dage og tidspunkter
  • Du modtager sygepleje i gode faciliteter og møder ofte de samme sygeplejersker

Visitation til sygepleje i klinikkerne

Hvis du har behov for sygepleje, skal du selv, dine pårørende, din læge, sygehuslæge eller vagtlæge kontakte visitationen. Din læge skal have ordineret den behandling, du skal modtage
Hvis du vil vide mere om muligheden for at få bevilget hjælp til sygepleje, kan du kontakte visitationen i Center for pleje og omsorg i Kommunens åbningstid.

Tidsbestilling og afbud

Du skal som udgangspunkt henvises til sygeplejeklinikken af en visitator. Sygeplejeklinikken har åbent alle hverdage. Du aftaler tid med sygeplejeklinikken, og når du besøger klinikken, aftaler du fra gang til gang, hvornår du skal komme igen
Bliver du forhindret, skal du ringe til din klinik og aflyse din tid.

Hvad koster det?

Sygepleje er gratis og der er sygeplejeartikler på klinikken
Du skal dog selv medbringe din egen medicin, medicin æsker, cremer, salver og lignende

Transport

Du skal selv sørge for transport til og fra klinikken
Der findes busstopsted nær alle klinikker og der er parkeringsmuligheder i nærheden