Råd

Oplever du søvnbesvær i en periode, hvor ovennævnte råd ikke hjælper, så anbefales det at fortælle din læge om dine akutte eller kroniske søvnproblemer for at få tilbudt den rette behandling og eventuelt en professionel udredning.

Det tager tid og tålmodighed at ændre søvnvaner. Ofte vil du sove dårligere i op til to uger, før du mærker en bedring. Men ændringer af adfærd virker bedre end ved brug af sovemedicin i det lange løb.

Sovemedicin er så vidt muligt beregnet til kortvarigt brug. Noget sovemedicin virker også hele næste dag, og meget sovemedicin giver tilvænning. Sovemedicin virker i øvrigt bedre, hvis du kun tager en tablet af og til - frem for hver aften.

Du falder ofte hurtigere i søvn, når du har alkohol i blodet, men så længe der er alkohol i kroppen, undertrykkes dit normale søvnmønster, og søvnen er mere overfladisk med flere opvågninger. Herved forringes søvnkvaliteten, og du vil opleve at være mere træt dagen efter.

Sult eller overmæthed virker stimulerende og kan forhindre søvnen. Hvis du er sulten, tag i så fald et lille mellemmåltid, gerne med noget varmt at drikke, f.eks. beroligende te (koffeinfri) eller et glas varm mælk med honning.

Sult eller overmæthed virker stimulerende og kan forhindre søvnen. Hvis du er sulten, tag i så fald et lille mellemmåltid, gerne med noget varmt at drikke, f.eks. beroligende te (koffeinfri) eller et glas varm mælk med honning.

Hvis du har problemer med at sove om natten, bør du undgå at sove for meget om dagen. Det er individuelt, hvor meget man som ældre har behov for at sove. Det mest almindelige er at sove i 7 timer plus/minus 1 time, og jo flere timer der soves om dagen, jo færre timer sover du om natten.

Hjernen har et indre ur på ca. 25 timer, som nulstilles hver dag, når du står op. Stå derfor op på samme tidspunkt hver dag, ligegyldigt hvor lidt eller meget du har sovet. Det gælder også i weekenden og på fridage.

Angsten for ikke at kunne falde i søvn kan være nok til at holde én vågen. Sengen kan på denne måde hindre søvnen, og derfor er det bedre at stå op, når du ikke kan sove. Sæt dig f.eks. i stuen eller køkkenet, og læs en bog, gæt kryds- og tværs eller lignende. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen.

Det skal være en slags refleks, at du falder i søvn, når du ligger i din seng. Brug derfor kun sengen til søvn (og sex). For at falde til ro kan du f.eks. ligge og læse lidt, inden du slukker lyset. Har du behov for at opnå en mere regelmæssig døgnrytme, kan du gå lidt senere i seng.

Tænk over, hvordan du har det, når du ligger i din seng. Bliver du forstyrret? Hvordan er temperaturen og lyset? Ligger du godt? Er der for varmt eller koldt? 
Hvis du f.eks. fryser, kan det være svært at falde i søvn. Tag evt. et varmt bad eller fodbad, inden du går i seng.

Motion er godt og styrker søvnen, dog ikke lige inden sengetid. Omstilling fra aktivitet til hvile tager tid, og motion vækker kroppen. Derfor skal den fysiske aktivitet dyrkes om dagen og ikke ligge for tæt på sengetid.

Undgå krævende hjernearbejde, og slap i stedet af med et varmt bad inden sengetid, forskellige afspændingsteknikker eller lyt til stille, beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have elektriske apparater, som slukker af sig selv.

Det er ikke unormalt at sove dårligt i en periode, men hold øje med, hvor lang tid det varer. I øvrigt sover du ofte mere, end du tror. Hvis du oplever søvnbesvær i op til 2-3 uger, kaldes det akut søvnbesvær og forsvinder ofte af sig selv. Varer dit søvnbesværet over 6 uger, kan der være tale om kronisk søvnbesvær, som skal undersøges.