Fakta

Rygning kan være med til at forringe livskvaliteten og udelukke andre glæder i livet. Flere og flere forventer i dag røgfrie omgivelser, og derfor kan rygning isolere. F.eks. hvis børnene ikke ønsker at tage børnebørn med på besøg, fordi de ikke har lyst til at opholde sig i et røgfyldt hjem. Ligeledes bliver venner og bekendte samt f.eks. hjemmehjælpere og besøgsvenner også generet af røgen.

I dag er rygning en aktivitet, der kan skabe ensomhed frem for fællesskab som før i tiden. Et rygestop har derfor en lang række sociale fordele. Blandt andet undgår du at skulle diskutere med familie og venner om rygeregler indendørs i dit eget eller i andres hjem. Derudover kan du uden problemer deltage i andre sociale aktiviteter, hvor det ikke længere er naturligt eller tilladt at ryge.

Mange ting kan spille ind, hvis du overvejer et ryge­stop – og ofte er der flere motiver i spil på samme tid. Det kan f.eks. handle om: 

• en ny ”røgfri” kultur med mindre indendørs rygning ved sociale aktiviteter eller i offentlige rum
• familiens klager over tobaksforurenet luft
• sygdom eller bekymringen for at blive syg
• lyst til en alderdom med god livskvalitet
• mulighed for at se børnebørnene vokse op
• udsigten til at spare penge
• trang til forandring
• mistet lyst til at ryge. 

Der er en række indlysende gevinster for dig, som stopper med at ryge:

• du får bedre økonomi og dermed større frihed.
• du får mindre behov for rengøring, vask og maling i hjemmet.
• du slipper for de bekymringer og konflikter, som rygningen kan afstedkomme.
• du får et bedre iltoptag, som giver dig energi til at være aktiv i hverdagen.
• ved sygdom øges din chance for heling og genoptræning.
• i løbet af kort tid får du færre symptomer i luftvejene.
• du får reduceret risiko for hjerteanfald.
• din lungefunktion bliver ikke forværret lige så hurtigt.
• du får reduceret risiko for hjertesygdom, KOL og rygerelaterede kræftsygdomme.
• risiko for brand, der opstår i forbindelse med rygningen nedsættes kraftigt. 

Der er en række indlysende gevinster for dig, som stopper med at ryge:

• du får bedre økonomi og dermed større frihed.
• du får mindre behov for rengøring, vask og maling i hjemmet.
• du slipper for de bekymringer og konflikter, som rygningen kan afstedkomme.
• du får et bedre iltoptag, som giver dig energi til at være aktiv i hverdagen.
• ved sygdom øges din chance for heling og genoptræning.
• i løbet af kort tid får du færre symptomer i luftvejene.
• du får reduceret risiko for hjerteanfald.
• din lungefunktion bliver ikke forværret lige så hurtigt.
• du får reduceret risiko for hjertesygdom, KOL og rygerelaterede kræftsygdomme.
• risiko for brand, der opstår i forbindelse med rygningen nedsættes kraftigt. 

Det har nogle helbredsmæssige konsekvenser at indånde tobaksrøg. Når man indånder røgen fra tobaksrygning uden selv at ryge, hedder det passiv rygning, og forskere har i en årrække været klar over, at det medfører indånding af kræftfremkaldende stoffer og andre sundhedsskadelige partikler.

Passiv rygning medfører ofte gener som f.eks. irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme samt luftvejslidelser. Selv ganske få cigaretter giver en meget høj koncentration af skadelige partikler i indendørsluften, og når der bliver røget i lokaler, hvor mennesker opholder sig, øges risikoen markant for sygdomme.

Den, der selv ryger cigaretten, inhalerer kun en del af tobaksrøgen. Resten af røgen spredes til omgivelserne og indeholder flere skadelige stoffer, der er farlige at inhalere. Hvis du sammenligner passiv rygning med luftforurening i trafikken, får du et godt indblik i, hvor skadeligt det er at udsætte andre for passiv røg. En undersøgelse viser, at tre cigaretter udstøder over tre gange så mange skadelige partikler, som en person indånder på en meget trafikeret vej i myldretiden. Det hænger sammen med, at tobaksrøg er en kompleks blanding af partikler, gasser og dampe.

Hvis du har røget i flere år, har kroppen og din hjerne vænnet sig til at få nikotin - og du er blevet afhængig. Når du ikke længere får nikotin, reagerer din krop. Du kan få abstinenser, som kan mærkes både fysisk og psykisk. Det vil opleves som:

• stærk trang til at ryge
• nervøsitet og uro
• problemer med at koncentrere sig
• mere sult
• dårligt humør
• hoste
• hovedpine

Det vil være værst 2 til 3 dage efter, at du er stoppet. Derefter bliver det bedre, og 3 til 4 uger efter rygestoppet vil du kun sjældent opleve symptomerne. Du kan dog blive ved med at få lyst til at ryge, men lad være med at ryge bare én cigaret, for så vil din nikotinafhængighed komme tilbage igen.

Rapport: Ældres syn på rygning og livskvalitet, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen, Kræftens Bekæmpelse – www.cancer.dk 

Rapport: Passiv rygning i privatsfæren, Forebyggelses- og dokumentationsafdelingen, Kræftens Bekæmpelse – www.cancer.dk 

Publikation: Den lille rygestopguide, Sundhedsstyrelsen – www.sst.dk