Hjælp til dig som barn eller ung

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier.

Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Det er vores arbejde at fnde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Der fndes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det. Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det.

Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med. Det er en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt.

Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Ligesom butikker har vi åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men vi ved godt, at problemer ikke følger åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, skal du stadig ringe til os eller til politiet.

Uden for telefontiden kan du ringe til os på tlf. nr. 29617313 eller 51527076.

Du kan også ringe 114. Så bliver telefonen taget af en fra politiet, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig.

Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe til Alarmcentralen på 112 med det samme.

Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen. Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, rådgiveren ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske.

Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine problemer.

Der er også andre end os i kommunen, der kan hjælpe dig. Mange, faktisk. Dem har vi samlet på en liste, som du kan se her.

Andre rådgivningsmuligheder

Her kan du se nogle videoer, der fortæller, hvordan et møde med kommunen kan være.

1: Hvad er et møde med kommunen?

2: Når du skal tale med en rådgiver

3: Hvorfor vil rådgiveren vide, hvordan du har det?

4: Sådan kan hjælpen være

5: Hvad sker der efter mødet?

Vi bruger nogle gange nogle nye, svære eller mærkelige ord i kommunen. Her kan du læse, hvad nogle af dem betyder: 

Kommunen
Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der
medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen
står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge,
der ikke har det godt.

Ifølge loven skal de voksne, der arbejder i Familieafdelingen, undersøge det, hvis
nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De skal finde ud af, om
barnet eller den unge har brug for hjælp, og de skal hjælpe, hvis der er brug for det.

Børne- og ungerådgiver
De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Bisidder
Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en ”bisidder” med.
En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan være fx en lærer eller et familiemedlem. Du kan også få en professionel bisidder, fx gennem BørneTelefonen.

En sag
Man kan ”have en sag” i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og
ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for ”en sag”. Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der er blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

Rettighed
Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har fx ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. Du kan se mere om dine rettigheder i videoerne her eller hos BørneTelefonen.

Inddragelse
At blive inddraget betyder, at man skal spørges – og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller en ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kaldes også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

Underretning
En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan fx være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Parter
De mennesker, en sag handler om, kaldes for parter. Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse
Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin. Det starter med en screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, som findes i sagen, og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere. Hvis der er det, laver rådgiveren en afdækning. Så holder rådgiveren måske et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også mere med barnet eller den unge. Hvis der er brug for at undersøge mere om, hvordan barnet har det, kaldes det en børnefaglig undersøgelse. Så bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender til barnet eller den unge.

Netværksmøde
På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne,
der kender barnet eller den unge. Det er fx familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Indsats
Indsatser er et fælles ord for den hjælp, en kommune kan beslutte at give til et barn, en ung eller en familie. En indsats kan fx være timer med en psykolog eller en kontaktperson. Det kommer an på, hvad børne- og ungerådgiveren vurderer er den bedste hjælp.

Afgørelse
Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes for “afgørelser”. Det er fx en “afgørelse”, hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Barnets plan/ungeplan
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp barnet eller den unge skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre – og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Og planen bliver ofte lagt sammen med dig og de voksne, du bor sammen med.

Opfølgning på indsats
Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal
rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen
har lagt. Måske betyder det, at I ændrer planen, for at den virker bedre. Her skal
rådgiveren lytte til dine ønsker og behov.

Personoplysninger
En personoplysning er en oplysning, som handler om dig, eller som man kan bruge til at finde ud af, hvem du er. Det kan f.eks. være dit fulde navn, dit CPR-nummer eller dit telefonnummer.

Rettigheder
En rettighed er en slags regel, der gør, at man har en bestemt beføjelse, frihed eller fordel, som andre har en pligt til at respektere. At du har rettigheder i forhold til dine personoplysninger betyder, at vi, når vi har oplysninger om dig, skal behandle dem ordentligt.

Databeskyttelse
Det betyder, at alle har ret til at få beskyttet sine personoplysninger. Databeskyttelse betyder derfor også, at vi i kommunen, når vi behandler personoplysninger, skal overholde nogle regler for at beskytte personoplysningerne.

Hvornår gælder reglerne for databeskyttelse?
Reglerne gælder, når vi i kommunen har skrevet noget ned på papir eller i vores system på computeren om dig. Det kan f.eks. være dit navn, dit cpr. nr. eller din adresse. Det kan også være oplysninger om hvordan du har det derhjemme eller i skolen, eller andre ting, som vi skal skrive ned for at finde ud af om og hvilken hjælp eller støtte vi kan tilbyde dig og din familie.

Hvorfor behandler vi oplysninger om dig, hvilke oplysninger behandler vi, og hvorfor må kommunen behandle oplysninger om dig?

Hvis du, dine forældre eller andre henvender sig til os på kommunen og der oprettes en sag, skal og må vi skrive ting ned om dig og din familie. Det gør vi for at kunne hjælpe dig og dine forældre bedst muligt.

I Vordingborg Kommune behandler vi oplysninger om dig og din familie i vores it-systemer, når vi arbejder med sagen. Oplysningerne er fx cpr-nummer, navn og adresse. Det kan også være mere personlige oplysninger, hvis der er blevet givet sådanne oplysninger til brug for sagen, fx om dit helbred, hvordan du har det derhjemme eller i skolen, eller andre ting, som vi skal skrive ned for at finde ud af om og hvilken hjælp eller støtte vi kan tilbyde dig og din familie.

Du skal vide, at ansatte i Vordingborg Kommune har tavshedspligt, og vi må kun give oplysninger videre til andre, hvis der er en særlig god grund til det. Det kunne fx være at oplysningerne skulle gives videre til en ny kommune, som du og din familie flytter til eller til Ankestyrelsen, hvis du eller dine forældre har klaget over en afgørelse, som vi i kommunen har truffet. Nogle gange skal vi først have et samtykke og så beder vi om dette.

Hvilke rettigheder har du?
Du har nogle rettigheder, hvis vi behandler dine oplysninger, se nedenfor.

Du har som udgangspunkt ret til at få at vide:

• at Vordingborg Kommune har modtaget oplysninger om dig og gemt dem i vores it-system,
• hvilke oplysninger vi har modtaget om dig og brugt i sagen,
• hvor vi har oplysningerne fra (hvis de ikke fra dig selv).

Du har også ret til at se oplysningerne om dig.

Hvis du ikke mener, de oplysninger vi har om dig, er rigtige, kan du i visse tilfælde få dem rettet. Vi kan i hvert fald skrive ned, at du har sagt at oplysningerne ikke er rigtige.

I mange tilfælde kan vi ikke slette dine oplysninger, når du beder om det. Det er fordi, kommunen som myndighed er underlagt nogle regler, der kræver, at vi kan dokumentere, hvad vi laver.

Hvis du har spørgsmål til hvordan vi behandler dine oplysninger, er du altid velkommen til at ringe til os.

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine oplysninger på, kan du klage til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.