Spring til indhold

Vejarbejde på bro lukker Næstvedvej

Buslinje 640 og 664 omlægges i perioden 5. til 26. april, og bilister skal ud på en omkørsel via Brovejen.

BaneDanmark udfører vejarbejde på broen over jernbanen på Næstvedvej og vejen lukkes for kørende trafik mellem Marienbergvej og Kuskevej/Elmealle i fjorten dage. Gående og cykler kan passere.

Der skiltes på begge sider af broen med omkørsel for biler. Der vil være omkørsel via Valdemarsgade, Københavnsvej, Brovejen og Næstvedvej.

For bus 640 mellem Næstved og Vordingborg, samt bus 664 mellem Kastrup og Stege bliver der etableret et stoppested på Kuskevej.

Bus 640 vil i perioden køre fra Kuskevej og ikke fra Vordingborg Station som vanligt.

Bus 664 fra/til Stege vil afgå fra stationen og der indsættes ekstrabus fra/til Kastrup som vil afgå fra Kuskevej. Rejsende skal derfor skifte mellem de to busser og gå over broen.

Movia sørger for skiltning og information i Rejseplanen.