Spring til indhold

Se de flotte børnetegninger til H.M. Dronningen

Kig forbi biblioteket og se den flotte bog, der blev lavet i forbindelse med H. M. Dronningens besøg.

I forbindelse med H. M. Dronningens besøg i Vordingborg Kommune i august blev der udstedt en tegnekonkurrence, hvor alle kommunens børn fra 7 til 11 år kunne deltage.

De 2 heldige børn, hvis tegninger blev udtrukket, fik lov til at være med og overrække blomster, da Dronningen blev budt velkommen ved Kornerups gamle Rådhus i Vordingborg.

Der kom rigtig mange flotte tegninger ind i forbindelse med konkurrencen. De blev alle samlet og udgivet i en bog, der efterfølgende blev overrakt Majestæten.

Vordingborg Bibliotekerne har også været så heldige at modtage 4 eksemplarer, så derfor har vi nu mulighed for at invitere alle kommunens borgere ind på bibliotekerne og se den.

Den ligger på alle 4 afdelinger året ud, så alle, inklusive de dygtige børn, har mulighed for at se deres tegninger i en flot indbinding.

Bogen kan også reserveres på biblioteket, således, at den kan lånes med hjem, når udstillingen er slut.