Spring til indhold

Kom og syng med os

Vordingborg Bibliotekerne inviterer til fællessang 13. og 18. marts.

Morgensang har været et fast indslag på Vordingborg Bibliotek gennem flere år, og med den stigende succes har Vordingborg Bibliotekerne i år udvidet konceptet til Møn bibliotek. Her dukkede 22 sangglade mennesker op til den første omgang morgensang.

Vil du være med, så er der morgensang igen på Vordingborg Bibliotek onsdag den 13. marts klokken 9.00 og på Møn Bibliotek mandag den 18. marts klokken 10.00. Alle, der har lyst til at synge i fællesskab, er velkomne - det gør ikke så meget, om du rammer de rigtige toner.

Hvorfor synge?
Videnskaben viser, at sang giver en følelse af velvære, idet endorfiner frigøres ved at synge. Endorfiner kan populært sagt sammenlignes med kroppens egen medicin. Samtidig kan korsang reducere kortisol-niveauet i kroppen, som er det stof, der medfører stress.

Til morgensang på Møn Bibliotek synges kendte sange og evergreens fra Højskolesangbogen, og bagefter nydes en varm kop kaffe i fællesskab.