Spring til indhold

Hvem skal vinde Natur- og Miljøprisen?

Nu kan du indstille kandidater til Natur- og Miljøprisen 2023.

Kender du en person eller et projekt, der har gjort særlig gavn for naturen, miljøet eller klimaet i Vordingborg Kommune? Så indstil din kandidat til miljørådets Natur- og Miljøpris 2023. 

Der er åbent for indstillinger frem til den 21. april. Vinderen vælges på Miljørådsmødet mandag den 29. april 2024. Prisoverrækkelsen vil ske ved et senere arrangement. 

Kender du en kandidat? Så send en mail til til formanden for miljørådet på aandersen@vordingborg.dk eller miljørådets sekretær jsta@vordingborg.dk med en uddybende og god begrundelse.

Projekter eller initiativer, der kan komme i betragtning, skal opfylde flest mulige af følgende kriterier:

  • løse specifikke natur-, miljø- eller klimaudfordringer med succes

  • øge miljøbevidstheden og miljøhensynet blandt en større gruppe personer

  • inddrage flere forskellige interessenter eller borgergrupper eller skabe netværk

  • have nyhedsværdi og mulighed for at kunne spredes til andre

  • have et bæredygtighedselement på tværs af natur, miljø, klima, økonomi, sundhed, kultur og sociale faktorer

  • Prismodtagerne skal udføre deres virke i kommunen, være ansat i en virksomhed eller engageret i en forening eller en institution, der har adresse og udfører aktiviteter i Vordingborg Kommune.