Spring til indhold

Nu sejler Færgen Ida snart igen

1. maj stævner Færgen Ida ud på sæsonens første overfart.

Onsdag den 1. maj stævner Færgen Ida atter ud på Grønsund – hvor den sommeren igennem sejler frem og tilbage mellem Bogø og Stubbekøbing Havn – til stor glæde for de mange turister og lokale, der flittigt sejler med Færgen Ida

Onsdag den 1. maj 2024 er der gratis overfart for gående gæster mellem 9:00-18:15.

Igen i år er der ekstra gode nyheder både til turister og lokale. Færgen Ida fortsætter nemlig med at sejle i fuld sejlplan gennem hele sæsonen: fra 1. maj til 30. september.

Igen i år har Færgen Idas støtteforening, Idas venner, sammensat et spændende attraktivt sæsonprogram med populære arrangementer. Blandt andet Store Cykeldag, Veterankøretøjernes og Piratsejlads, der traditionen tro afvikles i efterårsferien.

Hvis du vil se programmet og sikre dig en billet til de attraktive ture, så sæt kursen mod: www.bogoe-stubbekoebing.dk/book

Tag Ida med hjem eller videre på tur

Færgen Ida har også sin helt egen podcast. Den hedder Ida Tur – Retur og du henter den der, hvor du normalt lytter til dine podcast. Her er spændende historier, viden om Idas tilblivelse og navn, hvor kommer træet egentlig fra og så er der sjove anekdoter fra de erfarne sømænd.

Du kan finde sejltider, priser og info om Færgen IDA her.