Den Kongelige Sommerballet 2026

© Camilla Winther

Foto: Camilla Winther

Fotografi Camilla Winther

Gratis ballet under åben himmel, når Kongelig sommerballet for 20. gang tager på turné.

Kom med til årets Sommerballet

Arrangementet finder sted i Rosengårdshaven i Stege den 20. juni 2026 kl. 16.00. Det er gratis og kræver ingen tilmelding eller reservation.

Kongelig sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikummer rundt om i hele Danmark. Her kan du opleve nogle af landets bedste balletdansere i højdepunkter fra kendte balletter og den kommende sæsons forestillinger.

Det bedste startskud på sommeren er at sidde i den danske sommersol med familie og venner, mens dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live. Kongelig sommerballet har eksisteret 
siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet
under åben himmel. Alle steder - lige fra slotte, parker, havne og museer - har publikum været begejstrede for denne særlige oplevelse.

Kongelig sommerballet er for alle - både garvede balletomaner men også helt nye balletelskere.

I år står programmet på et udvalg af Den Kongelige Ballets højdepunkter:

Terpsichore og Apollon variationer samt Pas de deux fra Apollon, Prinsens solo fra Askepot, Bonde pas de deux fra Giselle, Pas de deux fra RubinerVandspejlDen døende svane, You make me feel so young fra Come Fly Away og Pas de deux fra Nøddeknækkeren.

Balletdanserne viser også tre værker af August Bournonville – Den Kongelige Ballets store
balletmester gennem 1800-tallet, hvis balletter fortæller levende historier med en naturlig varme og glæde, der stadig begejstrer publikum både herhjemme og i udlandet: Jockeydansen fra Fra Sibirien til Moskow, Pas de six fra Napoli og finalenummeret Tarantellen fra Napoli.

Programmet danses af 15 kongelige balletdansere:

Holly Dorger, Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelensky, Andreas Kaas, Eukene Sagues, Meirambek Nazargozhayev, Tobias Praetorius, Philip Duclos, Tomoka Kawazoe, Ditte Stoltenborg Baltzer, Beatriz Domingues, Grace Curry, Mattia Santini, Sylvester Jønson og Phillip Katsnelson.

 

Læs mere her - Sommerballet 2026

Medbring en stol

Der vil ikke være opstillede stole, så man er meget velkommen til selv at medbringe en.

Kom i god tid

 Oplev balletdansernes opvarmning på scenen, som begynder 1½ time før forestillingen.

Vejrforhold

Der tages forbehold for aflysning i sidste øjeblik, da vejrforholdene kan medføre, at forestillingen ikke kan gennemføres.