Teater

I Vordingborg Kommune er der gode muligheder for at opleve levende scenekunst året rundt. Kommunens professionelle egnsteater er Egnsteatret i Vordingborg Kommune, som har base i Pavillon K i Vordingborg og skaber forestillinger, gadeteaterfestivalen Waves Festival - Egnsteatret og scenekunstprojekter med både nationale og internationale kunstnere.
Pavillon K huser i alt 17 mindre teatergrupper og kompagnier, som fylder den gamle skovpavillon midt i Vordingborg med liv og aktivitet.

På Møn finder du også Teater Møn, der arbejder med forestillinger, workshops og scenekunstprojekter i flere sale og udendørs rum.

Derudover arrangerer Teaterforeningen Bøgestrømmen hvert år en række professionelle turnéforestillinger rundt i kommunen – blandt andet i Vordingborg Teater, i Præstø og på Møn.

Samtidig rummer kommunen et aktivt amatør- og talentmiljø med blandt andet Præstø Amatørscene, Kalvehave Amatør Teater og scenekunstskole for børn og unge.

Tilsammen skaber de mange aktører et levende teatermiljø, hvor både børn, unge og voksne kan opleve scenekunst tæt på – uanset hvor i kommunen de bor.