Kirkeskoven og Kirkeengen

  • Kirkeskoven er en gammel løvskov lige midt i byen, hvor du kan gå fra ruinterrænnet og til togstationen.

  • Området blev fredet i 2022, og i 2026 er der udarbejdet en plejeplan, der beskriver hvordan vi vil passe på arealerne.

  • I skoven yngler der råger, og om foråret kan du samle ramsløg, som smager af hvidløg.

  • Du kan også være heldig at se sikahjorte, som går under hegn i en del af skoven.

  • Du kan finde et kort over skoven til sidst i fredningen.

I 2022 blev 12 hektar i Kirkeskoven og Kirkeengen fredet. Fredningens formål er at sikre og bevare de landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier i og omkring Kirkeskoven og på Kirkeengen, herunder at beskytte de mange gamle træer i Kirkeskoven.

Fredningen betyder at skoven ikke må fældes. Fredningen giver også mulighed for at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyrelivet med henblik på at fremme biodiversiteten. Samtidig med at vi passer på dyr og planter, så skal der være offentlig adgang til arealerne. Fredningen er med til at skabe et grundlag for den naturpleje og naturgenopretning, som er nødvendig for at området kan forblive gammel skov og lysåben eng.

Fredningen sætter rammen for hvilken pleje der må udføres, og plejeplanen fra 2026 folder rammen ud.

  • Skoven anvendes hele året rundt til gåture og løbeture for borgere i Vordingborg by og gæster udefra. Den besøges også af mange institutioner, skoler og børnehaver, som ligger i gå- eller cykelafstand fra skoven.

  • Der er gode trampestier og veje rundt i skoven og en naturlegeplads i tilknytning til skoven.

Vi holder øje med træernes sundhed, så de ikke udgør en fare for mennesker. Det er især svækkede træer langs med stier og veje som er under observation mindst en gang årligt.

Skoven indeholder mange arter. Af store træer har vi registreret 229 gamle træer med en høj andel af eg, men der findes også småbladet lind, spidsløn, ask, bøg, naur, avnbøg, storbladet elm, småbladet elm, m.fl.

Et af kommunens største bævreasp-træer står f.eks. lige øst for grusbanen.

Gamle træer tiltrækker flagermus, der både kan finde insekter at æde omkring træerne, men også kan finde hulheder at overnatte i. Nogle flagermusarter overvintrer i større hulheder i gamle træer. Der er mindst 6 arter af flagermus i Kirkeskoven. I kanten af Kirkeskoven er en tidligere betondækningsgrav (bunker) omdannet til overvintringssted for flagermus. Ud af Danmarks 17 arter af flagermus, findes mindst 12 i kommunen. Ud af de 12 har 6 vinterdvale underjordiske steder, og de vil kunne bruge bunkeren. Det drejer sig om: Brandtseller, skægflagermus, bredøret flagermus, damflagermus, frynseflagermus, langøret flagermus og vandflagermus.

Bunkeren kan med tiden blive et værdifuldt overvintringssted for flagermusene. Bunkeren har stået her i mange år, så flagermusene kender til den. Bunkeren skal være uforstyrret. Derfor blev bunkeren aflåst i 2022. Flagermus har brug for steder at hænge, så der er ophængt kasser til dem inde i bunkeren.

I bunkeren findes også grotteedderkop, som især kendes fra Bornholm og Stevns, men også er fundet her i kommunen i Kong Asgers Høj på Møn.

Svampe

Der er i dag 7 rødlistede svampe, som trives i gammel skov. De tilgodeses via den urørte skov.

Insekter

Der er sjældne biller i Kirkeskoven. De fleste af arterne er knyttet til gamle træer. Ved at bevare de gamle træer gøres der indirekte en indsats for de insekter, som trives i gamle træer.

Planter

Der vokser mange forskellige skovbundsplanter i Kirkeskoven, såsom lærkespore, almindelig bingelurt, dansk ingefær, majblomst, anemoner og ikke mindst ramsløg, som sætter sit markante præg på skoven i forårsmånederne.

Råger

I skoven findes 2-3 kolonier af råger, som sætter deres præg i de tidligere forårsmåneder. I starten af juni, hvor ungerne er fløjet fra rederne, er støjen begrænset, og fuglene har fundet andre overnatningssteder.

Sommerfugle

Desuden er Kirkeskoven rig på almindelige natsommerfugle (ugler, spindere og målere).

Sikahjorte

På en gåtur gennem skoven kommer du også forbi et græsareal med sikahjorte. Sikahjortene gik tidligere på Ruinterrænet, men de blev flyttet ned i Kirkeskoven i forbindelse med etablering af Danmarks Borgcenter og reetablering af voldgravene.

Kirkeengen, der understøtter oplevelsen af den gamle middelalderbykerne, skal bevares som offentligt lysåbent naturområde.

Langs kirkegårdsmuren gror en række gamle kulturrelikter, bl.a. den sjældne plante hjertespand.

På Kirkeengen findes flere vandhuller, hvor der tidligere er registreret den sjældne padde grønbroget tudse, som er såkaldt Bilag IV-art efter habitatdirektivets regler, og dermed strengt beskyttet.