Tilskud til pasning af eget barn

Hjemmepasning af eget barn fra 1. januar 2027

I forbindelse med Budgetaftale 2027 har et flertal i Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune aftalt at indføre en ordning med tilskud til pasning af eget barn i hjemmet.

Nedenstående tekst er den politisk vedtagne aftaletekst fra Budgetaftale 2027 og offentliggøres her som foreløbig information om ordningen. De nærmere retningslinjer, betingelser og ansøgningsprocedure udarbejdes og offentliggøres inden ordningens ikrafttræden.

Vordingborg Kommune ønsker at give familierne større frihed til selv at vælge, hvordan deres børn passes i de tidlige år. Derfor indføres en ordning, hvor forældre kan modtage et økonomisk tilskud, hvis de ønsker selv at passe deres barn i stedet for at benytte et dagtilbud.

Ordningen omfatter børn i vuggestuealderen og etableres efter reglerne i dagtilbudsloven. Der er afsat 2 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til et hjemmepasningstilskud svarende til 70 % af kommunens tilskud til en dagtilbudsplads.

Ordningen evalueres første gang i løbet af 2027.

Ansøgning

Det vil være muligt at ansøge om tilskud til pasning af eget barn primo 2027.

Et link til ansøgningen samt yderligere information om ordningens betingelser, tilskuddets størrelse og ansøgningsprocedure offentliggøres på denne side, når de endelige rammer for ordningen er fastlagt.

Vi anbefaler, at interesserede forældre følger siden løbende for opdateringer.

 



Kontakt

Center for Dagtilbud og Skoler

Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg

Lukket i uge 30.

Telefontid
55 36 36 36
Mandag - tirsdag 9.00 - 12.00
Onsdag lukket
Torsdag - fredag 9.00 - 12.00

Har du behov for at sende en sikker mail til Vordingborg Kommune, skal den sendes via Digital Post på borger.dk.