Oplevelsesture for dig på 60+

 Bemærk: Eventuelle ændringer i programmet - eksempelvis ændring af mødested eller aflysning - kan du finde her på siden, senest om morgenen for turens afholdelse.  

Spændende oplevelser og gåture i naturen. Det kan du få - gratis - hver mandag kl. 10-12 - med en lokal guide. Turene kræver ikke tilmelding - du møder bare op.

Hør om hemmelige kulturhistorier, se sæler, oplev havørne, find hemmelige ruiner - og meget mere!

DET FÅR DU PÅ TURENE:

  • Hyggeligt socialt samvær - tag gerne lidt at drikke og spise med
  • Erfarne, lokale guider
  • Alle ture er gratis - bare mød op
  • Turene er typisk 2-4 km lange

Hold dig orienteret her på siden og tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du besked, når nye ture er klar.

Rigtig god tur!

En tur fra Bogø kirke til Stennakkegård ved Skåningebro, hvor vi har lagt jorden ud til natur.

Her får vi en snak om hvad vi har gjort og hvad man selv kan gøre for at forbedre forholdene for dyr og planter

Turen er ca. 3km lang. Underlaget er asfalt, bortset fra ujævnt græs rundtur ved Stennakkegård (vandtæt fodtøj). Græsstrækningen er ikke egnet for rollator. Turen tilpasses deltagernes fysik.

Adgang til toilet ved kirken.

Mødested: Parkering ved Bogø Kirke, Bogø Hovedgade 177, 4793 Bogø By

Turguide:  Kjeld Sørensen

Skibe til den danske flåde! Vi går en tur ved det idylliske Petersværft, hvor der i slutningen af 1700-tallet blev opført skibsværft, skibsbro, beboelseshuse og værksteder til de mange skibsbyggere. Udover en rig historie fra stenalderen og frem til i dag, er der en smuk udsigt og basis for en dejlig gåtur i skoven. Turen er på ca. 2,5 km. Underlaget er faste grusstier og asfalt. Turen tilpasses deltagernes fysik. 

Der er ikke adgang til toilet.

Mødested:
Parkering ved den nye P plads ad skovvejen til venstre100meter inden Petersværft 2b, 4772 Langebæk.

Turguide: Michael Wiberg.

Vi går rundt i Præstø by og får historier om munkene, springvandet, kirken, Nysø og de berømte danskere.

Turen er på ca. 2,5 km. Underlaget er asfaltveje, fortov, brosten og grusstier. Egnet for rollator. Turen tilpasses deltagernes fysik.

Der er adgang til toilet ved kirken og bibliotek.

Mødested: P-plads ved Fjordstien 7 for enden af vejen ved Præstø roklub, 4720 Præstø

Turguide: Merete Larsen

Turen går ad Basnæsvej forbi marker med vinstokke på skråningen ned mod vandet. Derefter ad en “hemmelig" sti langs nøddehegn, træbevoksning, mose og vandløb med mulighed for opmærksomhed på sansemæssige indtryk og nærvær i naturen, hvorefter vi går videre til Røddinge Husrække. 

Turen er på ca. 3,5 km på et ujævnt terræn. Ikke egnet til rollator.

Ikke adgang til toilet.

 Mødested: Parkering til højre lige efter Røddinge Husrække 11, 4780 Stege

Turguide: Charlotte Koch Andersen

Vi går gennem Hegnede Skov, Hegnede Bakke og Ulvshale Sommerhusområdet, nyder naturen og den dejlige udsigt og hører lidt om historien og nye planer for området. 

Turen er ca. 4 km lang. Underlaget er asfalt, skov- og grusvej. Ikke egnet til rollator.

Adgang til muldtoilet ved mødestedet.

Mødested: P-plads, Toftevej 20, 4780 Stege

Turguide: Klaus-Peter Schimkus

På tur i Gøngehøvdingens Land og besøg på kirkegården. 

Turen er ca.4 km lang. Underlaget er grus og asfalt. Ikke rollator egnet.

Adgang til toilet.

Mødested: Lundby Kirke Hovedgaden 149 B 4750 Lundby 

 

Turguide: Lisa Sunke

Turen starter ved stranden på Fjordstien i Præstø. Vi går op til Kirken og Kirkegården, hvor familien Stampe fra Nysø og Grundtvigs mor ligger begravet. Vi forsætter ad blå rute langs åen (alt efter forholdene, ellers ad Adelgade). Herefter ad alleen og rundt om Nysø på markvejen og retur på landevejen, tilbage til Fjordstien langs blå rute.

Turen er på ca. 5 km.

Underlaget er grusvej og markvej, fortov og asfalt. Ikke egnet for rollator. Turen tilpasses deltagernes fysik.

Adgang til toilet ved kirken.

Mødested: Parkering ved stranden, Fjordstien 7, 4720 Præstø

Turguide:  Henrik Hansen

I Stege kan man se Danmarks bedst bevarede middelalderanlæg. Vi skal Volden rundt og bl.a. høre om Stege i middelalderen, forsvarsanlægget rundt om byen og byportene.
Vi slutter af i Middelalderhaven ved Stege Kirke.
Turen er ca. 4 kilometer lang. Underlag grussti, asfalt, fortov. Da der er trapper på Volden, er turen ikke velegnet til rollator.
Toilet ved Stege Bibliotek.

Mødested: Ved Havnen, 4780 Stege

Turguide: Bjarne Lyngs

Kontakt

Naturvejleder Susanne Rosenild

Sekretariat for Sundhed
Indgang 5
Sankelmarksvej 10A
4760 Vordingborg
Telefon 40 99 44 82

Send mig en mail

Tilmelding til nyhedsbrevet for Oplevelsesture for dig på 60+