Virksomhedsberedskabet

Falckbiler med lys på

Vordingborg Kommune er medlem af Virksomhedsberedskabet.

Virksomhedsberedskabet er et netværk af danske virksomheder, der kan og vil tage ansvar for Danmark i tilfælde af en national krise.

Det fungerer ved, at Virksomhedsberedskabet aktiverer de relevante medlemsvirksomheder, så de – i samarbejde med det offentlige beredskab – kan levere en hurtig og effektiv indsats.

Som medlem er man med til at styrke Danmarks samlede evne til at reagere hurtigt, når store kriser rammer. I en krisesituation handler samarbejdet konkret om at begrænse konsekvenserne mest muligt for lokalmiljø, borgere og samfund.

Som medlem håber Vordingborg Kommune at få en mere robust krisehåndtering gennem en etableret, koordineret adgang til relevante kapaciteter, når behovet opstår. Samtidig er pointen at understøtte en hurtigere, mere samlet indsats lokalt, så konsekvenser for borgerne minimeres.

Læs mere om virksomhedsberedskabet her: https://www.falck.dk/om-falck/nyheder-og-presse/virksomhedsberedskab/virksomhedsberedskab/