Skybrud og oversvømmelse

Billede af sandsække, der ligger foran en dør

Ved varsler om voldsomt skybrud eller oversvømmelser, der kræver en akut indsats, samarbejder Vordingborg Kommune med Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Vordingborg Forsyning, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Hvis du har fået vand ind i din ejendom, bør du kontakte dit forsikringsselskab, som kan guide dig i den videre proces ift. udbedring og dækning af eventuelle skader.

Tre gode råd i tilfælde af skybrud

  1. Sikr din bolig mod oversvømmelser - tjek om dit hus ligger i et udsat område
  2. Undgå kontakt - opstigende kloakvand kan være sundhedsskadeligt
  3. Kør forsigtigt - og hold ind, hvis du bliver fanget i et skybrud

Anbefalinger

Beredskabsstyrelsen og politiet har udarbejdet vejledninger, der kan hjælpe dig med at beskytte både dig selv og dit hjem i tilfælde af oversvømmelse.
Du kan også læse om forsikring, og få råd til, hvad du bør gøre før, under og efter en oversvømmelse. Læs mere her: Skybrud - Klimatilpasning

Følg med i eventuelle varsler

Du kan følge med på DMI's hjemmeside omkring eventuelle varsler af skybrud: Varsler for Danmark | DMI

Udlevering af sandsække

Ved varsel om skybrud i Vordingborg, kan kommunen beslutte, at der kan afhentes sandsække på nogle lokationer. Borgerne vil blive informeret nærmere om dette på hjemmesiden og Vordingborg Kommunes Facebookside.

Læs mere på kommunes hjemmeside: Oversvømmelser