Formål
Vordingborg Kommune ønsker at fremme samarbejdet med lokale frivillige sociale organisationer og foreninger, og hvert år afsætter vi puljemidler til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens § 18.
Denne pulje kan søges af frivillige sociale organisationer og foreninger, som ønsker at styrke det sociale netværk og fællesskab i vores kommune.
Udvalget for Social og Sundhed har med § 18 midlerne for 2025 besluttet, at der er et særligt fokus på sårbare børn, unge og deres familier, ensomhedsproblematikken og endelig sundhed hos udsatte borgere.