Center for Kultur, Fritid og Udvikling
4760 Vordingborg
Foreningen LAG SjællandSyd dækker Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner. Alle personer over 15 år, og med fast bopæl i en af de fire kommuner, kan melde sig ind i LAG SjællandSyd.
LAG SjællandSyd ledes af en bestyrelse på 21 personer. Heraf er 4 personer udpeget af de 4 kommuner og 1 person er udpeget af Region Sjælland. De resterende 16 bestyrelsesmedlemmer vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling.
Det er muligt at søge LAG SjællandSyd om støtte til gode projekter som understøtter de mål der er fastsat i udviklingsstrategien. Bestyrelsen kan indstille to typer af projekter til støtte.
For begge projekttyper gælder det at de skal gennemføres indenfor LAG SjællandSyd ’s geografiske område og deres formål skal understøtte LAG SjællandSyd ’s udviklingsstrategi.
Koordinator kan hjælpe og vejlede ansøgerne, men det er bestyrelsen der vurderer projekterne og beslutter hvilke projekter der skal indstilles til tilsagn hos Bolig- og Planstyrelsen.
Se mere og find koordinatorens kontakt oplysninger på deres hjemmeside:
Vordingborg Kommune har vedtaget at mellemfinansiere rammevilkårsprojekter (almennyttige projekter) der modtager bevilling fra LAG SjællandSyd. Det vil sige at kommunen, mod ansøgning, udbetaler den bevilgede støtte (som et lån) når projektet er godkendt.
Ansøger skal derved ikke lægge pengene ud af egen kasse, men ”låne” dem af kommunen indtil tilskuddet udbetales efter projektafslutning. Du kan få mere at vide om denne ordning hos LAG koordinatoren.