Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark. I disse dage udsendes valgkort til alle stemmeberettigede borgere.
Så tjek gerne din postkasse en ekstra gang. Du skal have modtaget valgkortet senest den 13. november 2025.
Hvis du har behov for at gøre indsigelse vedr. manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal du kontakte Borgerservice i Vordingborg Kommune.
Særligt om valget til seniorrådet
Borgere, der er stemmeberettiget ved valget til seniorrådet, har modtaget et valgkort via E-boks.
Valgkortet fortæller dig, hvor du skal møde op på valgdagen for at stemme.
Det er ikke nødvendigt for dig, at printe valgkortet for at stemme - du kan møde op med dit sundhedskort og scanne det.