Udvikling i dit lokalområde
Borgerbudgetterne er kommunale midler, der skal være med til at styrke det lokale fællesskab og nærdemokrati. Derfor er det borgerne selv, der bestemmer, hvilke projekter der skal have del i puljen, ligesom projekterne også er borgerdrevne. Et projekt kan fx være en ny aktivitet for børn og unge, grønne initiativer eller kulturelle arrangementer, der samler lokalsamfundet. Det vigtige er, at borgerne i fællesskab vælger projekterne til gavn for lokalområdet.
Dit Lokalforum
Borgerbudgetterne administreres og uddeles af de lokalfora, der har valgt at være med i borgerbudgetterne. I 2026 har 9 lokalfora valgt at arbejde med borgerbudgetter og dele borgerbudgetmidlerne på i alt 500.000 kr. ligeligt. De 9 lokalfora er:
- Nyråd Lokalforum
- Stensved og Omegn Lokalforum
- Bogø og Farø Lokalforum
- Præstø Lokalforum
- Lokalforum for Kalvehave og Omegn
- Vestmøn Lokalforum
- Jungshoved Lokalforum
- Køng-Lundby og Omegn Lokalforum
- Stege Lokalforum
De 9 lokalfora planlægger selv deres lokale processer for borgerinddragelse, og målet er, at borgerbudgetterne er uddelt ved udgangen af marts 2026.
Hvis du vil vide mere om borgerbudgettet i dit lokalområde, kan du finde kontaktoplysninger her
Hvis du vil se nyheden om borgerbudgetter 2026-2029 er den her
Mere om Borgerbudgetter
Formålet er at:
- give borgerne direkte indflydelse på, hvordan udviklingsmidler anvendes i deres nærområde
- skabe større ejerskab og ansvarsfølelse lokalt
- styrke fællesskabet
- sikre, at de løsninger, der bliver valgt, matcher de konkrete behov og ønsker i lokalområdet
Kriterier for projekterne:
- At projektet har en almennyttig karakter, der kommer en bred gruppe borgere til gode
- At projektet er selvbærende ift. eventuelle afledte driftsudgifter
- At projektet kan afsluttes i 2026 og senest i 2027
- At projektet har en ansvarlig projektholder (en forening eller en projektgruppe), der påtager sig ansvar for projektets gennemførelse, økonomi og afrapportering