Har du idéer til, hvad politikerne skal prioritere i kommunens budget for 2027?
Vi inviterer borgere, virksomheder, foreninger og andre interesserede til at komme med input og forslag til budgetarbejdet.
Det kan være idéer til optimeringer, besparelser, nye måder at løse opgaver på eller forslag til, hvordan vi kan skabe mere og bedre velfærd for pengene.
Formålet er ikke alene at samle ønsker, men også at invitere til fælles dialog og involvering i, hvordan vi sammen kan udvikle kommunen og prioritere ressourcerne bedst muligt.
Du kan give dine input frem til den 8. august. Når tidsfristen er udløbet, samler vi jeres forslag i en præsentation til politikerne i Kommunalbestyrelsen.
Dine input er et vigtigt værktøj for politikerne til de kommende forhandlinger om budget 2027.
Du indsender dine idéer via formularen herunder - Vi ser frem til at modtage jeres forslag.