Hvem løber med Handicapprisen 2025?

Publiceret 20-11-2025

Kom og vær med, når vi hylder årets indsats for mennesker med handicap!

Grafisk illustration med overrækkelse af en pris

 

Hvert år uddeler Vordingborg Kommunes Handicapråd den særlige Handicappris – en pris, der går til en enkeltperson, virksomhed, institution eller organisation, som har gjort en bemærkelsesværdig forskel for mennesker med funktionsnedsættelse i vores kommune.

I år afsløres vinderen ved en festlig og åben ceremoni i nationale handicapuge:

Fredag den 5. december 2025

Kl. 14:00 til 15:30

Byrådssalen, Vordingborg Rådhus

Alle er hjerteligt velkomne til at deltage, kom og vær med til at fejre en lokal ildsjæl eller en engageret aktør, som gør Vordingborg Kommune til et mere inkluderende sted at leve.

Programmet byder på:

  • Velkomst og indsigt i Handicaprådets arbejde
    v/ formand Winnie Lindner Pedersen
  • Afsløring af prismodtageren og prisoverrækkelse
    v/ borgmester Mikael Smed
  • Hyggeligt samvær med liflige dråber og noget sødt til ganen - samt mulighed for at netværke

Arrangementet er åbent for alle, og vi lover både spænding, glæde og fællesskab, når vi sammen hylder dem, der gør en forskel.

Kom og vær med til at fejre, inspirere og blive inspireret!

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune