Arrangementet er for alle, der laver frivilligt arbejde i Vordingborg Kommune - og det er gratis at deltage. Tilmeld dig senest 15. september.
Kriterier for nominering
Årets Frivillig
Hvem fortjener titlen som Årets Frivillig 2026?
I Vordingborg Kommune hylder vi dem, der gør en ekstraordinær forskel – dem, der med hjerte, energi og engagement skaber liv og fællesskab.
Årets Frivillig kan være én person eller en gruppe, som med deres indsats løfter lokalsamfundet – enten der, hvor de bor, eller på tværs af hele kommunen.
Kender du nogen, der fortjener anerkendelse for deres frivillige indsats? Så er det nu, du kan gøre en forskel for dem.
Når vi udvælger vinderen, lægger vi især vægt på, at den eller de frivillige:
-
tager initiativ og sætter nye aktiviteter i gang
-
inspirerer andre med deres engagement og overskud
-
tør føre nye idéer ud i livet
-
gør frivilligt arbejde relevant og nærværende
-
formår at inddrage og motivere andre
Årets Lokale Initiativ
Hvem skal løbe med titlen som Årets Lokale Initiativ 2026?
I Vordingborg Kommune fejrer vi de initiativer, der bringer mennesker sammen og skaber stærke, levende lokalsamfund.
Årets Lokale Initiativ hylder et projekt eller en indsats, der har gjort noget helt særligt for fællesskabet – og sat positive spor i et lokalområde.
Kender du en forening, en gruppe eller en ildsjæl, som har gjort en mærkbar forskel? Måske nogen, der har skabt nye fællesskaber, samlet folk på tværs eller løftet det lokale engagement til nye højder?
Så er det nu, du kan give dem den anerkendelse, de fortjener.
Når vi udvælger vinderen, lægger vi særlig vægt på initiativer, der:
-
styrker den lokale fællesskabsfølelse
-
får flere til at engagere sig og være med
-
skaber stærke samarbejder på tværs af frivillige og foreninger
-
yder en ekstra indsats for fællesskabet
-
bidrager til at gøre lokalområdet til et attraktivt sted at bo og leve
Årets Ungepris
Hvem fortjener Årets Ungepris 2026?
Vi hylder de unge, der tør gå forrest – dem, der med energi, mod og engagement gør en reel forskel for andre i Vordingborg Kommune.
Årets Ungepris gives til en ung eller en gruppe unge under 25 år, som med deres frivillige indsats skaber værdi for andre - unge som ældre og er med til at styrke fællesskabet.
Kender du en ung ildsjæl – eller måske en gruppe – der gør en ekstra indsats? Det kan være som lektiehjælpere, besøgsvenner, trænere i foreningslivet eller noget helt andet, der gør en forskel i hverdagen.
Så er det nu, du kan give dem den anerkendelse, de fortjener.
Når vi udvælger årets modtager, lægger vi særligt vægt på unge, der:
-
tager initiativ og sætter nye idéer i gang
-
er inspirerende rollemodeller for andre unge
-
bidrager til stærke og inkluderende ungefællesskaber
-
viser overskud, engagement og viljen til at gøre en forskel
-
har modet til at føre deres idéer ud i livet
-
gør frivilligt arbejde nærværende og relevant
Center for Kultur, Fritid og Udvikling
4760 Vordingborg