Hvis du er begyndt at være nysgerrig på de mange uddannelser, der findes, så kan du prøve kræfter med UddannelsesGuiden, hvor der også er mange forskellige inspirationsværktøjer, så du kan arbejde med dit valg af fremtidige uddannelsesmuligheder.
Du og din familie har også altid mulighed for at tale med en uddannelsesvejleder i eVejledningen, som er et nationalt vejledningstilbud for alle. Vejledningen er anonym og foregår via mobil, chat mail eller sms.