Spring til indhold

Samtalecafé om verdensmål i hverdagen

Kom til samtalecafé 26. september på Vordingborg Bibliotek.

En samtalecafé er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Mest af alt minder det om at tilbringe en hyggelig eftermiddag på en cafe. Til en samtalecafé kan man sagtens møde op alene, for værterne sørger for dialog mellem deltagerne.

Tirsdag d. 26. september kl. 16.30-18 stiller vi spørgsmålene: (Hvorfor) ikke i min baghave? Anlæg til omstilling til grøn energi, hvordan får vi dem placeret bedst og hurtigst?

Verdensmålene består af 17 overordnende mål, som FNs medlemslande vedtog i 2015. Målene sætter retningen for at løse klodens største problemer inden år 2030. I Danmark skal vi især tænke bæredygtighed og klimaaftryk ind i hverdagen, hvilket bibliotekets samtalecaféer i efteråret tager udgangspunkt i.

Line Dahl Abildgaard er tovholder og vært på samtalecaféerne på biblioteket. Line har en bachelorgrad i litteratur og kultur og med baggrund i hendes tidligere frivillige arbejde med udvikling og nærdemokrati, kaster hun sig ud i den fælles kamp for mindre klimaaftryk og mere natur. Visionen er, at vi gennem samtale mellem forskellige meningsholdere kan opnå en påvirkning på vores hverdag helt ude i de små hjem.

Samtalecafeerne foregår sidste tirsdag i hver måned kl. 16.30-18 med et nyt tema hver gang. Der er plads omkring bordet til alle, der er nysgerrige på andres holdninger og som gerne vil udfordres på egne. Der er kaffe og te på kanden.