Spring til indhold

Den Gule Stald - naturbase

  • Naturbasen i Kalvehave Havn er et gratis tilbud til skoler, institutioner og foreninger i kommunen.

  • Naturbasen er placeret i Den Gule Stald. Her er to rum indrettet med alskens grej til undersøgelser i naturen og udstyr til at gå på opdagelse på lavt vand med net og waders. For skolens mellemtrin er der udarbejdet et orienteringsløb på havnen. 

  • Grejliste Den Gule Stald

  • Der er et opholdsrum med bord og bænke, hvor man kan sætte sin taske, spise madpakke og nyde udsigten ud over Stege Bugt. Stedet er et godt udgangspunkt at starte og slutte sin tur, hvor der er adgang til strand og havn.

 

Book naturbasen

  • For at se om naturbasen er ledig, og ved afhentning af nøgle til naturbasen sendes en mail til Marianne Nørlem, Kalvehave Spejderne, på mail: marianne-noerlem@godmail.dk eller tlf. 20 41 68 82.
  • For at blive bruger af naturbasen kræves der deltagelse i et 2 timers kursus, hvor deltagerne bliver klædt på til det praktiske omkring brug af naturbasen. Henvend dig til naturmedarbejder Jette Stauner på jsta@vordingborg.dk for at blive skrevet op til et kursus. I år 2023 forventes ikke afholdt kurser.

 

Prøv undervandsstien

  • Ved badebroen er der etableret en undervandssti for nybegyndere af snorkeldykkere og flaskedykkere. Læs mere om undervandsstien på informationstavlen ved badebroen.
  • Her kan du i badesæsonen følge stien markeret med bøjer og finde poster under vandet med små historier om dyrelivet. Eksempelvis historien om tangnålen, der ligner et stykke ålegræs, når den står lodret i vandet.
  • Der er nedsunket en fiskerbåd og rugekasser langs stien, hvor fiskene kan gemme sig i hulrummene.