Spring til indhold

Frivillig Fredag

Frivillig Fredag falder altid på den sidste fredag i september og er hele Danmarks festdag for frivillighed.

På Frivillig Fredag fejre vi frivilligheden og hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker eller deres lokalområde. Frivillig Fredag sætter fokus på de frivillige muligheder og skaber nye anledninger til at invitere flere med i de frivillige fællesskaber.

Over hele landet markeres Frivillig Fredag med et væld af aktiviteter og arrangementer. I 2023 blev Frivillig Fredag fejret i 92 kommuner i Danmark. Frivillig Fredag er således en landsdækkende begivenhed, der fejres lokalt.