Spring til indhold

Bliv hjælper til valget

Vi har brug for ekstra hjælp til afvikling af Europa Parlamentsvalget den 9. juni 2024.

Betingelsen for at blive hjælper til valget (valgtilforordnet) er, at du har ret til at stemme til Europa Parlamentsvalget den 9. juni 2024 og bor i Vordingborg Kommune.

Hvis du melder dig som hjælper, skal du møde ind på valgstedet kl. 08.00 og blive der, indtil stemmerne er talt op. Det betyder også, at du ikke kan forlade valgstedet i løbet af dagen, og det er derfor også vigtigt, at du husker at brevstemme inden valgdagen.

I løbet af valgdagen kan du som hjælper komme til at løse opgaver som at:

  • modtage valgkort
  • udlevere stemmesedler
  • sørge for, at vælgerne lægger stemmesedlen i en stemmeurne og ikke tager den med ud af lokalet
  • kontrollere, at stemmerummene er klar til den næste vælger
  • at der ikke er skrevet noget på plakater eller andetsteds i stemmerummene.

Du vil få mere at vide om dine specifikke opgaver i forbindelse med valget, når vi nærmer os valgdagen.

Som hjælper vil du modtage en skattepligtig diæt på 900 kr. (2 x 450 kr.). Der vil herudover være gratis forplejning i løbet af dagen.

Hvis du melder dig som hjælper, skal du være opmærksom på, at der er tale om en lang dag, og at arbejdet først slutter, når stemmerne er talt op. Du skal derfor kunne holde til at være på i et meget langt tidsrum.

Du skal selv sørge for transport til og fra valgstedet.

Du melder dig som hjælper ved at kontakte Caroline Koletzki Kuipers eller Pernille Mantzius Jepsen i valgsekretariatet på tlf. 55 36 36 36 eller send os en mail med dine kontaktoplysninger på valgsekretariatet@vordingborg.dk og mrk. beskeden Hjælp til valget. Så hører du fra os.

Læs mere om Europa-Parlamentsvalget her.