Spring til indhold

Bevægelsespulje til børn og unge

Søg penge i en ny pulje til aktiviteter, der får flere børn til at bevæge sig.

Du kan nu søge midler til aktiviteter og projekter, der får børn eller unge i alderen 0-25 år i Vordingborg Kommune til at bevæge sig mere. Bevægelse spiller nemlig en vigtig rolle i børn og unges trivsel og sundhed.

Måske har I som forening eller du som enkeltperson eller virksomhed en god idé eller koncept, som I kunne tænke jer at afprøve? Puljen er nem at ansøge – og du kan også få hjælp til selve ansøgningen.

Mere bevægelse og fællesskab
Der kan søges til aktiviteter og projekter, der fremmer trivsel og sundhed og indeholder bevægelse i en eller anden form. Bevægelsesdelen behøver ikke at fylde hele aktiviteten, men skal blot indgå. Det vigtige er, at der er fokus på fællesskab, og at børn og unge trives i aktiviteten. Målet er, at de børn eller unge, aktiviteten laves for, får et sjovt, mindre stillesiddende og mere fællesskabsorienteret tilbud.

Nemt at ansøge
Både privatpersoner, foreninger og virksomheder kan søge puljen. Ansøgningsfristen er 31. januar 2024.

Læs og download ansøgningsmateriale på Vordingborg Kommunes hjemmeside her.

Har du spørgsmål eller kunne tænke dig hjælp til ansøgningen, er du meget velkommen til at kontakte partnerskabskonsulent Belén Nøhr Vejen på benve@vordingborg.dk eller tlf. 24498228.

Om puljen
Den nye Bevægelsespulje administreres af partnerskabet ”Sammen om sunde og aktive børn i Vordingborg Kommune” mellem Steno Diabetes Center Sjælland, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Vordingborg Kommune. Steno Diabetes Center Sjælland finansierer puljen på i alt 150.000 kr.

Læs mere om partnerskabet her.