At beskytte særlige sommerfugle, etablere nye stenrev, omdanne landbrugsjord til natur og skabe nyt liv til særlige rovfisk.
Det er blot nogle af de store naturgenopretningsprojekter, vi i Vordingborg Kommune driver eller deltager i.
Sammen med Naturstyrelsen, Rosenfeldt, Fishing Zealand, Danmarks Naturfredningsforening og MANGE andre gode samarbejdspartnere arbejder vi målrettet med at skabe værdifuld natur.
Men hvad er værdifuld natur, og hvem betyder den noget for? Det kan du nu se meget mere om i en ny film.
I løbet af 2026 er den lokale fotograf Mads Tolstrup gået tæt på nogle af de særlige naturgenopretningsprojekter, som vi er så stolte af i Vordingborg Kommune.
Det er der blandt andet kommet en 5 minutters film ud af. Her kan du lære meget mere om Vordingborg Kommunes arbejde med naturgenopretning.
Nogle af billederne fra filmen vil ligeledes være udstillet på Vordingborg Bibliotek den næste måneds tid.
Læs meget mere om naturgenopretning i Vordingborg Kommune på denne side: www.vordingborg.dk/natur
Se filmen herunder: