Vinteren har sluppet sit tag over landsdelen og vi kan nu begynde at se nærmere på konsekvenserne af den lange periode med sne og frost.
Det langvarige vintervejr kan f.eks. have medført skader på veje og stier, som bør udbedres, og med forårets komme begynder sæsonen for ophold på kommunens arealer og legepladser også.
Så opdager du ting, som kræver vores opmærksomhed – det kan være defekt belysning, påkørte skilte, huller i vejene, legeplads med mangler eller graffiti - så hjælp os og giv et tip.
Vordingborg Kommune anvender tip-løsningen Priopti.
Du kan indsende tip via hjemmesiden vordingborg.dk/Tip eller via Priopti-appen, der hedder "Priopti Meld Ind".
Du finder appen ved at søge efter ”meld ind” i enten App-store eller Google Play Butik.
Anmeldelser om skadedyr skal du melde ind her.
Alle tip samles i Priopti, hvilket giver kommunens medarbejdere et godt overblik over oplysninger og opgaver.