Kommunalt samarbejde sikrer bedre vilkår for orkidéer i LIFE ORCHIDS

Publiceret 26-03-2026

Vordingborg kommunes driftsafdeling har netop afsluttet et samarbejde med kommunens projektteam på LIFE ORCHIDS-projektet på Østmøn.

Robotknuser på overdrev på Østmøn

Kommunens store robotknuser var på arbejde i projektområdet i LIFE ORCHIDS tilhørende Klintholm Gods. Formålet var at trænge krat tilbage på en kalkrig bakke for at sikre lysåbne levesteder til områdets orkidéer, insekter og sommerfugle.

Robotknuseren kan køre på meget stejle skråninger og var derfor helt perfekt til opgaven på den sydvendte kalkbakke.

Bekæmpelse af tilgroning på de artsrige overdrev på Østmøn er en vigtig opgave i LIFE ORCHIDS-projektet, så det er helt sikkert ikke sidste gang, at robotknuseren bidrager til naturplejen.

Læs mere om LIFE ORCHIDS-projektet her

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune