Danmarksturneringen i kajakpolo kommer atter til Vordingborg Nordhavn

Publiceret 14-05-2026

Se nogle af verdens bedste spille i højt tempo på vandet den 13. - 14. JUNI med et ocean af mål og god energi

Kajakpolospillere i havet

Foto: Per Rasmussen

Kampene er korte og intense

Weekenden bliver fyldt med polokajakker og mennesker, der spiller for at vinde og have det sjovt på en gang. Alt fra verdenselite til dem som elsker at spille bold på vandet og have det sjovt mødes. I år er der 28 hold tilmeldte. Det er ca. 150 spillere med trænere, der møder op.

 

Hvad er Kajakpolo, hvor en kamp tager blot 20 minutter!

Kampene tager blot 2 x 10 minutter. Der må skubbes og der vises samtidig ”Gentlemanship” under og efter kampene. Kajakken er 3 meter og lang og ekstrem god til at manøvrere. Boldene er specielle vandpolobolde og må kastes med hånden eller pagajen.

Point scores ved at kaste bolden i mål. Målene er placeret i to meters højde, et 1 x 1,5 m stort mål på de korte sider af banen. Banen er 23 x 35 m.

 

Spillere fra fire klubber forener deres kraft for 4. gang

Vordingborg Ro- og Kajakklub trækker i år Danmarksturneringen til de sydlige kyster. Og nu er vi klar! For 4. gang! Det sker med hjælp fra spillere fra de omkringliggende klubber.

 

Se lokale landsholdsspillere på vandet

I år kommer der tre hold, som udspringer fra Vordingborg Ro- og Kajakklub og de omkringliggende klubber:

·       Team Syd Thunderballs, 2. division

·       Team Syd – Lightning Geese, 2. division

·       The Goslings U15 - Juniorhold

 

Tag familien med til kyst og havn

Der er god plads til at komme og sidde kigge og lade sig fascinere – medbringe spise og drikke eller benytte sig af de tre spisesteder, som ligger lige ved.

Det hele sker ved Nordhavnsvej 10, Vordingborg fra lørdag den 13. juni 08.30 – 16.00 og søndag den 14. juni kl. 08.30-16.30.

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune