Indvielse af Nærbus på Vestmøn 4. juli

Publiceret 24-06-2026

Snart triller en ny transportmulighed ud på vejene på Vestmøn.

Busstop skilt

Snart triller en ny transportmulighed ud på vejene på Vestmøn. Med Nærbussen igangsætter Movia og Vordingborg Kommune et forsøg med en ny dynamisk busservice, der køres i mindre busser, på bestilling og uden fast rute. Målet er at skabe en bedre transportservice for borgerne.

Kom og marker indvielsen lørdag 4. juli kl. 13-14 på Fanefjord Torv i Damme.

Der vil være taler ved borgmester i Vordingborg Kommune Michael Seiding Larsen, VestMøn Lokalforum ved Alejandra Adventure og direktør hos Movia Per Gellert. Der vil også være lidt godt til maven for både store og små. Movia viser Nærbussen frem og tilbyder vejledning i at installere og bruge nærbus-appen.

Nærbussen dækker hele Vestmøn. Når du bestiller din tur i nærbus-appen, vælger du selv det stoppested, hvor du skal hentes, og hvor du skal sættes af. Nærbussen kører mandag til torsdag mellem klokken 08.00 til 19.00. Fredage og lørdage kører nærbussen fra klokken 08.00 og helt frem til klokken 23.00. Turene tilpasses efter bestillingerne og appen fortæller forventet opsamlingstid.

Læs mere om Nærbus på www.nærbus.dk Du kan også følge forsøget på VestMøn Lokalforum facebookside.

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune