Halvøen Jungshoved er nomineret til Årets Landsby

Publiceret 07-07-2026

Mange kender Jungshoved som et godt sted at bo med tryghed og trivsel – og nu får endnu flere chancen for at opdage det.

Jungshoved kirkehavn og kirke

Borgere på Jungshoved kan måske snart være endnu mere stolte af deres område. Jungshoved er nemlig blandt tre nominerede til prisen Årets Landsby 2026.

Sammen med Ommel i Ærø Kommune og Stouby i Hedensted Kommune er Jungshoved således i finalen i dysten om den fornemme pris.

I forbindelse med nomineringen har et filmhold været forbi for at indfange lidt af baggrunden for hvorfor Jungshoved er så særligt et sted. Se resultatet ved at klikke her: Jungshoved-video.

Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

I år uddeles den for 30.  gang. På spil er ikke blot æren, men også en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner.

Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Den endelige vinder offentliggøres i slutningen af august og fejres 12. september.

Læs mere om prisen i denne Pressemeddelelse

 

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune