I efteråret lavede Vordingborg Kommune en rokade blandt kommunens skoleledelse, der betød at, at Møn Skole skulle have en ny skoleleder.
Nu er ansøgningsprocessen til stillingen afsluttet, og det bliver Helene Brinck Jensen, der er ansat som ny skoleleder for Møn Skole.
For personale og elever er det et velkendt ansigt, der er blevet ansat som ny skoleleder. Helene Brinck Jensen har nemlig siden 1. oktober været konstitueret skoleleder for netop Møn Skole.
Den nye skoleleder kommer til stillingen med solid erfaring både som lærer og som leder, og hun glæder sig til at fortsætte arbejdet på Møn Skole.