Præstøs nye bibliotek- og borgerservice indviet

Publiceret 23-02-2026

Lørdag formiddag kunne Vordingborg Kommune og Realdania By & Byg indvie Præstøs nye bibliotek og borgerservice i Støberihallerne i Præstø.

Lørdag kunne Vordingborg Kommune sammen med Realdania By & Byg fejre åbningen af Støberihallerne og det nye Præstø Bibliotek.
 
Præstøs nye kulturelle samlingssted var fyldt med glade mennesker til en rigtig skøn dag med god stemning.
 
Der var taler fra borgmester Michael Seiding Larsen, Bibliotekschef Henning Schmidt og adm. direktør i Realdania By & Byg Peter Cederfeld.
 
Indvielsen var også krydret med forskellige musikalske indslag og kage og bobler til de mange fremmødte.
 
Med Bibliotekets nye placering i Støberihallerne er Præstø Bibliotek & Borgerservice rykket endnu tættere på den gamle bykerne i Præstø. Det giver blandt andet en bedre sammenhæng mellem bibliotek, borgerservice og handelslivet i Adelgade.
 
Tak til Realdania By & Byg for samarbejdet – og ikke mindst tak alle borgerne i Præstø for jeres tålmodighed undervejs i arbejdet.
 
Som en del af projektet er der samtidig etableret nye parkeringspladser med adgang via gangbroen over Tubæk Å, så det er blevet nemmere for både borgere og gæster at besøge huset.
 
Nu glæder vi i Vordingborg Kommune os til at se Støberihallerne blive fyldt med liv, aktiviteter og fællesskaber i mange år frem.
 

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune