Lavere grundtakst for flextur - og ny flextur ordning hos Movia

Publiceret 02-02-2026

Movia tilbyder nu også ordningen "Flextur Rabat" til dig, der gerne vil spare lidt ekstra på turen og ikke har travlt.

Ved budgetforhandlingerne i oktober besluttede Kommunalbestyrelsen at sætte grundtaksten for flextur et trin ned fra 3 til 2, dvs. fra 62 til 47 kr. for de første 10 km. Flextur som vi kender den, kan betjene dig der har et ønske om at nå frem til en bestemt tid.  Hvis du fx ønsker at køre kl. 14, vil Movia finde en tur mellem 13:45 og 14:45 (interval -15 til +45)

Du får et tilbud fx 14.15, og hvis du accepterer det, bliver du hentet indenfor et kvarter, dvs. mellem 14:15 og 14:30.

Ny ordning: Flextur Rabat

Nu tilbyder Movia nu også Flextur Rabat, hvor grundtaksten blot er 28 kr. På disse ture kan du spare yderligere 40 pct. på prisen, hvis du ikke er bundet af bestemt tidsønske for din tur. I denne ordning kommer din tilbudte bil måske senere end ved en almindelig flextur, for det er ved bestillingen den nye Flextur Rabat er lidt anderledes.

Hvis du fx ønsker at køre ca. klokken 14 kan du nu blive tilbudt en kørsel i et større tidsinterval (interval -15 til +225 min) og Movia vil så finde en tur til dig mellem 13:45 og 16:45. Du får måske et tilbud kl. 15:30. Hvis du accepterer det, bliver du hentet som sædvanlig indenfor et kvarter, dvs. mellem 15:30 og 15:45.

Et tidsbegrænset forsøg

Flextur Rabat er et tidsbegrænset forsøg i 2026 i Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Næstved kommuner. Du kan vælge ordningen, når du logger på Movias hjemmeside, opretter dig som bruger og bestiller digitalt. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at betale med MobilePay eller betalingskort direkte i vognen, men dette kan vælges ved den digitale bestilling. Med de årlige prisreguleringer fra DSB og Movia bliver grundpriserne for de kendte flexture fra i år altså således:

  Kort, som viser priserne for flextur i de sjællandske kommuner

 

Læs mere på Movias hjemmeside: Flextur

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune