Kom til håndværkermøde med Vordingborg Kommune 9. marts

Publiceret 09-02-2026

Traditionen tro holder Vordingborg Kommune igen i år håndværkermøde, hvor håndværkere i kommunen kan komme og høre mere om, hvilke opgaver kommunen kommer til at udbyde i år, og hvordan virksomhederne kan komme i betragtning til opgaven.

Billede af mennesker i en sal, der sidder ved borde og ser en præsentation

Traditionen tro holder Vordingborg Kommune igen i år håndværkermøde, hvor håndværkere i kommunen kan komme og høre mere om, hvilke opgaver kommunen kommer til at udbyde i år, og hvordan virksomhederne kan komme i betragtning til opgaven.

I år kan I også møde Vordingborg Forsyning, som vil præsentere deres projektkatalog samt de afledte projekter og arbejder.

På mødet vil kommunens erhvervsplaymaker fortælle lidt om juniormesterlære, og I får også mulighed for at hilse på den nye erhvervsrådgiver.

Borgmester Michael Seiding Larsen og de nye formænd og næstformænd for Udvalg for Erhverv, Vækst, Energi og Bosætning samt Udvalg for Natur, Teknik og Miljø vil være tilstede til en uformel snak.

Mødet finder sted i Gåsetårnssalen i DGI-Huset, Solbakkevej 42, 4760 Vordingborg, mandag den 9. marts fra 16.00-18.00.

Der vil blive serveret kaffe/the og kage. Du tilmelder dig håndværkermødet ved at sende en mail til udviklingskonsulent Dorthe Brinck Lillelund på doli@vordingborg.dk Tilmelding senest torsdag den 5. marts.

Program

Kl. 16.00

Velkomst v/ borgmester Michael Seiding Larsen

Kl. 16.05

Oplæg om bygge- og anlægsopgaver i 2026 – Det skal vi lave, og sådan kommer du i betragtning til opgaven
v/ Simon Wede Lohse, konst. afdelingsleder, Anlæg og Ejendomme, Vordingborg Kommune.

Kl. 16.30
Oplæg om Vordingborg Forsynings projektkatalog samt de afledte projekter og arbejder v/ Cindie Kaare, projektleder, Vordingborg Forsyning

Kl. 16.45
Kort pause

Kl. 17.00
Oplæg om Juniormesterlære i Vordingborg Kommune v/ Asbjørn Juhl Tegnhammar, Erhvervsplaymaker

Kl. 17.10

Præsentation af kommunens nye Erhvervsrådgiver Anders Mejlvang Højer

Kl. 17.15

Mulighed for netværk og spørgsmål + afrunding.

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune