Sammen om stærke faglige fællesskaber
Onsdag den 5. august har medarbejdere og ledere fra hele Vordingborg Kommunes skolevæsen været samlet til årets fælles skoleudviklingsdag.
Med et engagerende oplæg fra Mette Molbæk og en række workshops har deltagerne arbejdet med, hvordan vi sammen kan skabe læringsmiljøer, hvor endnu flere børn og unge oplever at være aktive deltagere i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Dagen bød på faglig fordybelse, videndeling og dialog på tværs af kommunens skoler – med fokus på konkrete greb, der kan styrke deltagelsesmulighederne i hverdagen. Tak til Mette Holbæk, alle workshopfacilitatorer og deltagere for en dag præget af engagement, nysgerrighed og et fælles ønske om at skabe de bedste mulige rammer for alle børn og unges læring, trivsel og deltagelse.
