Nyt gratis Nikofree forløb til unge

Publiceret 21-04-2026

Kender du en ung under 25 år, som gerne vil sige farvel til nikotin?

Ca. hver 3 . ung mellem 15-29 på landsplan bruger et nikotinprodukt.

Og nikotin er særdeles afhængighedsskabende og kan desværre give varige skader unges hjerner og medføre depression og angst.

Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på dette nye Nikofree-forløb – et gratis online forløb for unge under 25 år, der gerne vil være nikotinfri.

Forløbet foregår på Teams og består af syv mødegange á ca. 1 time, hvor de unge får støtte og konkrete værktøjer til et nikotinstop. Forløb starter d. 30. april kl. 16.00.

Du må meget gerne dele opslaget med en ung, en forælder eller en bedsteforælder, som det kan være relevant for.

Tilmelding sker via QR-koden på billedet eller på www.nikofree.dk

Psssst. Der findes også andre tilbud om at blive nikotinfri – dem kan du også finde på www.nikofree.dk

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune