Vordingborg Kommune har skabt ekstra steder at bo i Bårse Kirkeskov.
Helt konkret drejer det sig om stærekasser, og stærene kan godt lide at bo sammen. Så der er blevet opsat pæle, hvor fuglekasserne er sat på. På den måde kan flere fugle holde til det samme sted.
Naturligt vil stæren gerne yngle i gammel løvskov. Det er der ikke så meget af i Bårse Kirkeskov endnu. Men fuglekasserne efterligner de gamle træers hulheder. På den måde kan vi allerede nu invitere stæren ind i skoven, selv om den først blev plantet i 2025.
Stæren er almindelig i Danmark, og du kan høre dens stemme her: Danmarks Fugle - Stær. Klik på linket på siden der hedder ’Hør stær’.
Vil du vide mere om Bårse Kirkeskov, som vi har plantet med tilskud fra Klimaskovfonden, så kontakt Mads Brinck Lillelund, mobil 21 13 69 95 eller skriv på mkld@vordingborg.dk.
Herunder kan du se hvordan vi opsatte stærekasserne på pæle sammen med virksomheden Naturbyg: