Kom til netværksmøde med Billedkunstrådet – og indstil en kandidat

Publiceret 25-09-2025

Onsdag d. 22. oktober inviterer Vordingborg Kommunes Billedkunstråd til netværksmøde på Danmarks Borgcenter på Slotsruinen i Vordingborg. Billedkunstrådets formål er at kvalificere og målrette borgernes møde med den professionelle billedkunst og gøre den nærværende i hverdagen.

Billede af en kunstudstilling på det lokale udstillingssted Orthunga i Vordingborg

Onsdag den 22. oktober kl. 17.00 – 19.30 har du mulighed for at blive opdateret på Billedkunstrådets arbejde, og få eksempler på hvad der i øvrigt rør sig i den lokale kunstverden.

Der vil være mulighed for at komme allerede fra kl. 16.00 og orientere sig i udstillingen i Borgcentret, eller nå en tur i Gåsetårnet. 

Valg til Billedkunstrådet 

På mødet vil Billedkunstrådet samtidig redegøre for processen omkring udpegning af medlemmer til rådet.

Billedkunstrådet består af 6 medlemmer - to kunstfaglige repræsentanter samt fire repræsentanter fra det professionelt arbejdende kunstmiljø. 

Udpegningen følger valgperioden for Kommunalbestyrelsen og det er derfor nu tid til at repræsentanter kan indstilles. Det foregår skriftligt og det er kulturinstitutioner, kultur- og kunstforeninger og det professionelt arbejdende kunstmiljø der kan pege på hvem de mener kan bestride posterne i rådet.  

Allerede nu og frem til 1. november kan forslag fremsendes til sisno@vordingborg.dk – skriv hvem du repræsenterer og navnet på den der peges på som kandidat til Billedkunstrådet.  

Den endelige udpegning foretages af kommunens Kultur- og Fritidsudvalg. 

På netværksmødet d. 22/10 uddybes proceduren og det øvrige program for aftenen ser ud som følger:

 

 

Program: 

17.00 Velkomst v/Sara Skaaning, formand for Billedkunstrådet. 

17.05 Præsentation af Danmarks Borgcenter og Museum Sydøstdanmark v/ Mette Larsen, Teamkoordinator DBC 

17.15 Præsentation af Billedkunstrådet. 

17.30 Gennemgang af valgprocedure ved valg til Billedkunstrådet 

17.45 Information om indsatsområder samt forestående projekt vedrørende nyt kunstværk. 

18.00 pause

18.15 Præsentation af nogle af sæsonens aktiviteter på kunstområdet i Vordingborg Kommune, ca. 10 min hver, med mulighed for spørgsmål:

  • Orthunga v/Maiken Bent
  • Poly v/Dina Nielsen
  • Fanefjord Torv v/Sara Skaaning
  • Henning Christiansen Arkiv v/Thorbjørn Christiansen
  • Kunst i Hjelm-Huset v/Rumle Hammerich
  • Havneslottet v/Steffen Steffensen

Vi serverer en sandwich samt kaffe/te og kildevand. 

Sted: Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg 

Tilmelding: Send en mail til sisno@vordingborg.dk – der er begrænsende pladser 

Læs mere om Billedkunstrådet her 

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune